Største vindmøllepark

425.000 danske husstande vil kunne få dækket deres elforbrug af den nye havvindmøllepark Horns Rev 3. Åbningen af Danmarks hidtil største havvindmøllepark er et vigtigt skridt mod et grønt Danmark. Horns Rev 3 vil fra 2024 blive serviceret og vedligeholdt fra Hvide Sande Havn og fremover beskæftige mellem 25 og 30 fuldtidsansatte.

Det er altså enorme kræfter, der sættes i sving med åbningen af havvindmølleparken Horns Rev 3. Fremover kommer 49 gigantiske havvindmøller til at stå og snurre i døgndrift langt ude på havet vest for Esbjerg.

– Jeg er fascineret af, at naturens egne kræfter kan sikre os en ren fremtid. Horns Rev 3 er med til at sikre, at vi kan slukke for sort energi som kul, olie og gas, og nå regeringens mål om 70 pct. reduktion i klimaudledningerne i 2030, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.

 

Del dette med dit netværk: