Pris for bæredygtige løsninger og projekter

Vind 600.000 USD:  Zayed Sustainability Prize søger danske kandidater

Den banebrydende prisuddeling med hovedsæde i de Forenede Arabiske Emirater søger indstillinger fra danske organisationer og virksomheder med prisværdige bæredygtige løsninger og projekter. Deadline er 30. maj i år.

Abu Dhabi, FAE: Der er nu åbent for indstillinger til 2020-udgaven af Zayed Sustainability Prize. Den arabiske prisuddeling, der belønner innovation, gennemslagskraft og inspiration i løsninger inden for bæredygtig udvikling, har annonceret at organisationer og skoler frem til 30. maj 2019 nu inviteres til at indsende deres indstillinger inden for prisens fem kategorier: Health, Food, Energy, Water og Global High schools.

Prisuddelingen bygger på arven fra de Forenede Arabiske Emiraters grundlægger, Sheikh Zayed Sultan Al Nahyan, og siden stiftelsen i 2008 har de prisvindende organisationer hjulpet flere end 318 millioner mennesker verden over. Tidligere kendt som Zayed Future Energy Prize, blev prisen i 2018 udvidet fra kun at fokusere på energi til at adressere vigtige målsætninger inden for global bæredygtighed.

Prisens fem kategorier fokuserer på FNs Sustainable Development Goals (SDG’er) og belønner globale organisationer, der styrker underprivilegerede samfund, samtidig med at de inspirerer skoler til at opfostre den næste generation af ledere inden for bæredygtighed.

Eksempler på vindende løsninger og skoleprojekter er facilitering af adgang til teknologi for sundhedspleje i landlige regioner, forbedre fødevaresikkerhed og opfordre til bæredygtigt landbrug, skabe bedre adgang for samfund der ikke er tilsluttet et overordnet forsyningsnet, skaffe rent drikkevand og sanitære installationer eller forbedre uddannelse og træning.

Forud for åbningen for indstillinger fortalte Hans Excellence Dr. Sultan Ahmed Al Jaber, FAEs statsminister og generaldirektør for Zayed Sustainability Prize: “Prisens bredere anerkendelse af løsninger inden for bæredygtighed markerede en betydelig milesten i prisens udvikling, hvilket er i perfekt tråd med FAEs vision om at støtte ideer og indsatser målrettet at skabe en bæredygtig fremtid. Ud fra Sheikh Zayeds vision om en bæredygtig og humanitær verden anerkender prisen nu flere innovationer, når flere samfund og understreger vigtigheden af menneskelig indflydelse i alt vi foretager os.

“Efter at have belønnet exceptionelle innovationer i 11 års håber vi på at kunne fortsætte med at tiltrække og belønne verdens fremmeste pionerer inden for bæredygtighed, på samme tid med at tilskynde en agenda der støtter en integreret tilgang til at løse de globale bæredygtighedsudfordringer,” tilføjer han.

Sayed Sustainability Prize har en tre-trins evalueringsproces, der begynder med due diligence foretaget af en anerkendt konsulentvirksomhed med speciale i research og analyse. Efterfølgende bliver favoritterne evalueret af et bedømmelsesudvalg for at fastlægge finalisterne. Blandt disse finalister udpeger juryen en vinder inden for hver af de fem kategorier, herunder også vindende skoler fra seks af verdens regioner. Disse seks regioner er: Nord-, Syd- & Centralamerika, Subsaharisk Afrika, Mellemøsten & Nordafrika, Europa & Centralasien, Sydasien og Østasien & Stillehavsområdet.

Evalueringskriterierne for prisens fem kategorier er:

Indflydelse: Betydelig og konkret påvirkning af menneskers livskvalitet.

Innovation: Særlige evner til at kunne ændre “status quo” og potentiale til at udløse muligheder, der vil have en positiv og disruptiv indflydelse og skabe forandring.

Inspiration: Potentiale til at opskalere projektet inden for det næste årti og evnen til at inspirere andre.

I kategorien ‘Global High Schools’ skal projekterne designes til at kunne levere positiv uddannelsesmæssig indflydelse, herunder at der gives adgang til kvalitetsuddannelse, og at elevernes får de nødvendige egenskaber og forbedrede færdigheder til at kunne nå deres mål. Tilsvarende de andre kategorier skal projekterne ideelt kunne demonstrere en ny og innovation tilgang og være en inspirationskilde for andre.

Vinderne af Zayed Sustainability Prize 2020 kåres ved den årlige ceremoni, der afholdes under Abu Dhabi Sustainability Week i januar 2020.

Vinderen i kategorierne Health, Food, Energy og Water belønnes med en præmie på 600,000 USD. I kategorien Global High Schools kåres der verden over seks regionale vindere der hver belønnes med en præmie på 100,000 USD.

For mere information besøg www.ZayedSustainabilityPrize.com.

Del dette med dit netværk: