Ørsted: Thi kendes for ret
Kort og godt: Ørsted kan beholde sit navn.
Højesteret har truffet dom i “Ørsted”- navnestrid – Selskaber kan ikke hverken med henvisning til navneloven, varemærkeloven, selskabsloven eller internetdomæneloven forbydes at bruge navnet Ørsted. Sådan lyder det i den dom, Højesteret har afsagt i navnestriden mellem Ørsted og efterkommerne af videnskabsmanden Ørsted.
Dong Energy A/S skiftede i efteråret 2017 navn til Ørsted A/S, og de øvrige selskaber i energikoncernen optog også ”Ørsted” eller ”Orsted” som en del af deres selskabsnavne mv. Direkte efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted eller dennes bror, Jacob Albert Ørsted, der alle bærer navnet Ørsted, anført af Mikkel Rundin Ørsted har siden hen opponeret mod Ørsteds anvendelse af navnet. – Sagen angik derfor, om anvendelsen af de indstævnte selskabers selskabsnavne, binavne, varemærker og internetdomæner, hvori indgår navnet Ørsted eller Orsted, er i strid med appellanternes ret til efternavnet Ørsted og derfor skal forbydes, samt i hvilket omfang dette skal afgøres efter navneloven eller efter bl.a. varemærkeloven, selskabsloven og lov om internetdomæner, skriver Højesteret i afgørelsen.
Thi kendes for ret: Ørsted kan beholde sit navn. Sø- og Handelsretten var kommet til samme resultat.