Ny direktør, Ringsted
Ny direktør i Ringsted Kommune
Tine Christiansen bliver ny direktør for de tekniske områder i Ringsted Kommune
Tine Christiansen kommer fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune, hvor hun hidtil har arbejdet med byudvikling, særligt med fokus på byrum og mobilitet. Inden da har hun i en årrække været centerchef i Slagelse Kommune.
Tine Christiansen har 17 års erfaring med fysisk udvikling inden for den kommunale sektor. Hun har været chef i 10 år bl.a. for områder som byplan, byggesag, landzoneadministration, GIS, trafikplanlægning, trafiksikkerhed, mobilitetsplanlægning, planlægning af kollektiv trafik og byrum.