MÅL: Højere genanvendelse

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det politiske mål fra den brede politiske kreds af partier, der står bag klimaplanen, er at sikre en højere genanvendelse af ressourcer i Danmark og dermed reducere klimabelastningen under konkurrencemæssige vilkår.

Skal vi lykkes med det, er det vigtigt, at samarbejdsrammerne udtrykt ved udbudsvilkårene også afspejler det. Det må ikke blot blive til et spørgsmål om pris. Vi skal have udviklet en model, hvor klimahensyn og økonomi vægtes ligeværdigt. Og vi skal have udviklet en udbudsvejledning, så affaldet kommer på markedet med ensartede udbudskriterier.  Sådan skriver Camilla Haustrup Hermansen, Vice adm. direktør og medejer, Business Development, Plus Pack, formand for Dansk Design Center og regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi i Altinget.

I få ord: Vi skal skabe en affaldssektor, der er gearet til at lave affald om til nye råvarer. Det kræver blandt andet, at vi udformer en udbudsvejledning, så affaldet kommer på markedet med ensartede udbudskriterier.

KLARE RAMMEVILKÅR. – Det er afgørende, at vi får klare rammer om affaldssektoren, så alle sektorens aktører ved under hvilke rammer, de skal og kan agere – og på hvilken måde aktørerne kan samarbejde. I den anden ende står vi, produktionsvirksomhederne, klar til at købe de genanvendte materialer, som skal op i skala og kvalitet, så de kan erstatte brug af virgine ressourcer, lyder det klare budskab fra Camilla Haustrup Hermansen. Læse hele indlægget her: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/nye-rammer-i-affaldssektoren-baner-vejen-for-en-groen-genanvendelsessektor

.

Del dette med dit netværk: