Langeland – en fremtid uden dataforbindelser?
Langeland risikerer at få lukket 80 pct. af øens dataforbindelser. Det er TDC, der har fået grønt lys af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) til at lukke deres ADSL-forbindelser ned over alt i landet. Det gør særlig ondt på Langeland, hvor ca. 80 pct. af ejendommene kun har effektiv adgang til data med ADSL-forbindelser.
IT-chef Mikael Kronstrøm, Langelands Kommune mener, det ser sort ud for øen, når TDC i løbet af de kommende seks år lukker ned for de gamle internetforbindelser via kobberkabler.. Borgere, virksomheder og sommerhuse på Langeland risikerer at blive ramt specielt hårdt, da TDC og andre tele- og energiselskaber ikke er forpligtet til at levere et alternativ til den lukkede dataforbindelse.
Langelands Kommune bliver ramt af to forhold. Dels er de gamle kobberkabler forældede og har mere end aftjent deres værnepligt. De blev oprindeligt brugt til telefoni, men kom senere til at blive den gængse dataforbindelse ved hjælp af et modem. Langeland er også ramt af, at tidligere tiders forsyningspligt blev ophævet i januar 2017. Dermed blev TDC, der havde haft ansvaret for Forsyningspligten siden 1996, fritaget for pligten til at forsyne landejendomme, virksomheder i yderområder og borgere med internet gennem telefonnettet. Tilladelsen til at sløjfe kobberkablerne starter i 4. Kvartal 2023 – med såkaldte testlukninger. Fra 1.januar 2024 bliver det alvor. Alle XDLS forbindelser vil være lukket senest i 2030.
– Det gør ondt. Vi har et gennemdigitaliseret samfund, hvor der er forsyningspligt på strøm, men der findes ikke længere en forsyningspligt på data. Det er meget svært at forklare folk og virksomheder og sommerhusejere, fordi de forventer, at uanset hvor de opholder sig, er der adgang til data – ligesom med en stikkontakt. Men det er bare ikke sådan – og slet ikke på Langeland og i andre landområder, siger Mikael Kronstrøm. Han forstår udmærket godt, at teleselskaber og energiselskaber ikke begynder at grave fiberkabler ned i yderområderne på Langeland, da der ikke ville være en forretning i det. Langeland er historisk set bygget op af mange små landsbyer og befolkningen er oppe i årene. Men øen har brug for den kritiske infrastruktur – nøjagtig som mange andre landområder – det er bare svært at få effektueret, da lovgivningen på området siger det skal gøres på markedsvilkår.
– Det ser svært ud. Hvis der ikke er tidssvarende internetforbindelser, kommer der ikke virksomheder til øen, der kommer heller ikke børnefamilier, og det bliver svært at leje sommerhuse ud. Det rammer øen økonomisk,” siger Mikael Kronstrøm. Langelands Kommune har som mange virksomheder på Langeland etableret eget fibernet på tværs af kommunens lokationer, men da det er et lukket, sikret netværk, kan det ikke stilles til rådighed for andre – ligesom det heller ikke er muligt for virksomheder med egen fiber at stille det til rådighed for borgere og andre virksomheder.
Et alternativ til fibernet er de mobile bredbåndsforbindelser som 4G/5G. De blev ligestillet med kabelbaseret internet ved Teleforliget i 2019. 4G/5G forbindelser deles på en telemast. Jo flere der bruger disse kontaktpunkter, des dårligere bliver dataforbindelsen. Når kapaciteten rammer et kritisk punkt, vil dataforbindelsen helt ophøre med at virke.- Det er jo en udfordring med måling af dækningsgraden. Når man kigger på landkortet over 4G/5G ser Langeland ud til at have 100 pct. dækning. Hvis man måler dækningen for 5G tirsdag eftermiddag, så har Langeland fuld dækning. Måler du dækningsgraden fredag eftermiddag, hvor folk er på vej hjem eller på vej ud i sommerhusene er dækningsgraden 0. Så det er en teoretisk måling, der ikke giver et korrekt billede af datahastigheden. Derfor kan vi ikke rigtige bruge det til noget uden yderligere udbygning med master, siger Mikael Kronstrøm, der opfordrer de konkurrerende teleselskaber til at arbejde sammen.
Telemedicin. Ved den seneste frekvensauktion på mobilområdet i 2020 blev der af staten sat krav om datadækning i 212 landområder, hvor der ikke var udsigt til, at markedet ville nå ud af sig selv. Men ifølge Mikael Kronstrøm er Langeland ikke med blandt de 212 udsatte områder. – Hvis du tager et område som telemedicin, ville det give rigtig god mening på Langeland. Vi har en række ældre medborgere som flytter i sommerhus, fordi det er et rekreativt område, og det er billigt at bo i. Det ville være rigtig godt for borgerne og kommunen at yde service via telemedicin, når det er ordineret. Men det er ikke en mulighed vi kan tilbyde, fordi der ikke er dataforbindelse, siger Mikael Kronstrøm.
Afgørende, at der er god netforbindelse i hele landet. Socialdemokratiets teleordfører Kris Jensen Skriver ønsker at række en hånd ud til de borgere på Langeland, der risikerer at få sløjfet deres ADSL-forbindelse i løbet af de næste seks år. Som IT-chef Mikael Kronstrøm, Langelands Kommune, fortæller har 80 pct. af borgerne deres adgang til internet med kobberkabler fra TDC. Styrelsen for Data og Infrastruktur (SDFI) har givet tilladelse til, at TDC må lukke de gamle ADSL forbindelser ned frem til 2030. Dermed risikerer 80 pct. af ejendommene på Langeland at miste deres livline til Internet.
Kris Jensen Skriver: – Jeg synes, det er vigtigt og afgørende, at der er god netforbindelse i hele landet. Det er noget af det jeg prioriterer højest rent politisk for at få et Danmark i balance. Det skal også være sådan på Langeland. En god internetforbindelse er afgørende for, om man kan drive virksomhed og for at folk kan flytte til et område og bosætte sig. Det er bare vigtigt med god digital infrastruktur. Det er første gang jeg hører om situationen på Langeland, og jeg vil undersøge mulighederne.
Udover at være teleordfører i Socialdemokratiet, er Kris Jensen Skriver næstformand i udvalget for Landdistrikter og øer, og medlem af udvalget for Digitalisering og IT og med i udvalget for Bredbåndspuljen. – Som sagt har jeg ikke hørt om denne sag tidligere. Men jeg mener, at vi skal kigge på restgruppen, når vi mødes i Bredbåndspuljen. Det omfatter 22.000 adresser som ikke har ordentlig internetforbindelse. Vi mangler også en velegnet model for, hvordan vi kan nå ud til dem. Jeg tænker vi også skal kigge ind i hvordan den mobile dækning, kan være en del af løsningen. Det er vigtigt for mig at være lidt undersøgende på at finde ud af, hvilke muligheder de har, siger Kris Jensen Skriver.
Kilde: Magasinet KITA
