Nyt affaldssystem – Sønderborg først

Sønderborg Kommune er landets første med sortering i 10 fraktioner.  Målsætningen er at genanvende 50% husholdningsaffald i 2022. Sønderborg Forsyning melder klar med nyt affaldssystem, som er under indkøring.

Sønderborg Forsyning er en central partner i ProjectZero-partnerskabet – og gør sit for at bidrage til at realisere visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029. Nu skal alle borgerne i kommunen sortere deres affald på en ny måde, som opfylder regeringens miljøkrav: at sortere husholdningsaffald i 10 fraktioner. Målet er at genanvende 50% husholdningsaffald i 2022. Genanvendelsen ligger pt. på 37,2%. EU-mål sigter mod 55% genanvendelse inden 2025.

Foregangskommune for øget genanvendelse. Dermed bliver Sønderborg den første kommune i landet, som går i gang. Og forsyningen er også lidt stolt: – Vi har selv fundet ud af piktogrammet til mælkekartoner. 9 kommuner på Sjælland er interesseret. De mener det skal gøres landsdækkende. Vi er et stort skridt foran, siger kommunikationsmedarbejder Minna Hallberg, Sønderborg Forsyning

Det nye system gør sorteringen mere enkel:  – Du skal sortere efter materialet. Når du ikke kan identificere det eller er i tvivl, så er der restaffald. Så enkelt er det, mener medarbejder Mette La Cour. På Sønderborg Forsynings hjemmeside findes der en ”sorterings guide” med over 400 forskellige materialer og genstande, man kan søge på og se, hvordan de skal sorteres. – Den bliver aldrig færdig. Fordi der hele tiden kommer nye materialer og genstande til. Derfor opdaterer vi den hele tiden, forklarer Minna.

De borgere, som ikke er ”online”, kan få rigtigt meget at vide, hvis de bruger forsyningens informationsmateriale, der blev husstandsomdelt. Her er både en meget udførlig folder med sorteringsvejledninger, klistermærker og en letoverskuelig oversigt.

Nyt er også, at alle fraktioner er markeret med klar farve, fx turkis for glas, sort for restaffald. – På beholdernes håndtag sidder clips i samme farve med trykt tekst, så svagtseende kan mærke forskel. Der er blevet udviklet med hjælp af Dansk Blindesamfund, fortæller Minna.

Del dette med dit netværk: