Kært barn – endda – rigtig mange navne
Før hed de Ørsted, Radius og Seas-NVE, Cerius … Radius og Cerius forbliver to selvstændige datterselskaber med egne navne resten får fællesbetegnelsen Seas-NVE – i hvert fald indtil videre. Det handler om forsyning af godt + en million kunder med el, energi og fibernet … kort og godt Danmarks nu største energi. og elnet-selskab.
Cerius’s (Seas-NVEs netselskab) 390.000 kunder ejer som andelshavere Seas-NVE. Det er tanken, at Radius’ elnet-kunder på sigt skal have samme status. Hvornår, er dog uklart. – Når et selskab med 390.000 andelshavere som vores bruger 21,3 milliarder kroner på at købe et selskab med en million kunder, kan vi ikke bare overdrage det hele til Radius kunder fra dag ét. Omvendt kan og vil vi ikke holde dem uden for indflydelse i al evighed. Der vil nu gå en demokratisk proces i gang, hvor der vil blive fundet en løsning på det, Sådan siger selskabets topchef Jesper Hjulmand.
Konkurrencemyndighederne har onsdag godkendt kæmpehandlen af Ørsteds danske forretning til 21,3 milliarder kroner, der blev indgået i september sidste år. Det oplyser Seas-NVE til Sn.dk. Seas-NVE’s administerende direktør Jesper Hjulmand jubler over handlen, der med et slag gør den andelsejede energi- og fibernetkoncern med hovedsæder i Svinninge og Haslev, til landets største energi- og elnet-selskab: – Den her aftale giver os nogle synergier og nogle muskler, som vi nu skal til at give tilbage til vores kunder og andelshavere. Det kan være i form af lavere nettariffer. Det kan også være i form af en grønnere energi. For med den her størrelse får vi mulighed for at investere i den grønne omstilling, siger Jesper Hjulmand til Sn.dk.