I Folkemødets tegn
Folkemødet er skudt i gang. Igen ventes der endnu flere gæster end sidste år.
Den nye Volunteer Village for de frivillige fik overraskende fint besøg, netop som forberedelserne til Folkemødet var på plads. Ind rullede H.K.H. kronprins Frederik, Bornholms borgmester Winni Grosbøll og Foreningen Folkemødets bestyrelsesformand Michael Valentin på Folkemødets spektakulære grønne cykler.
Kronprinsen var onsdag på Bornholm for at åbne den nye Campus Bornholm, og havde bedt om en rundvisning på Folkemødet før starten torsdag. Rundturen startede i Folkemødehuset for at se planerne for ombygningen af den bevaringsværdige bygning, som fra 2019 skal huse Foreningen Folkemødet. Også Spejderne fik kongeligt besøg – og som det ses på fotoet, blev der også tid i Kronprinsens programtil at aflægge Nature Energy et visit.