Fra kul til flis
Grøn omstilling af Asnæs: Pris 1,2 milliarder kroner
Det e ikke billigt at sige fravel til kullene og omstille energiforsyningen til grøn bæredygtig flis. Det mærker DONG Energy i omstillingsprojektet “Asnæsnæsværket” i Kalundborg.
Pengene kommer dels fra Energistyrelsen, der har givet tilsagn om en støtte på 422 mio. kr. til konverteringen fra kul til træflis på Asnæsværket. Et tilsagn, der var betinget af EU-Kommissionens godkendelse.
Det tilsagn blev givet for en god uges tid siden – og nu har Dong Energy så taget sin samlede investeringsbeslutning, der giver grønt lys for det milliardstore energiprojekt. Bag beslutnngen ligger et stort aftalesæt – en 20-årig aftale, som er indgået mellem Novo Nordisk, Novozymes, Kalundborg Forsyning og Dong Energy, der skal skabe et bæredygtigt fundament for ombygningen af Danmarks største kulfyrede kraftværksblok.
Asnæsværket består i dag af to blokke, som begge fyrer med kul. Den ene blok er fra 1961 og har en kapacitet på 142 MW el og i alt 193 MWth fjernvarme og procesdamp – og den anden blok “Blok 5” Danmarks største kraftværksblok med en kapacitet på 640 MW el og 308 MWth fjernvarme og procesdamp, blev bygget i 1981.
Det nye træflisfyrede anlæg, som nu skal bygges, har en kapacitet på 25 MW el og i alt 129 MWth fjernvarme og procesdamp.