Forsyninger: Efterlysning af mere dynamisk regulering

Det handler om regulering og styring af forsyningsselskaber i udvikling. FORSYNINGSKONFERENCE `24 – i regi af www.forsyning2100.nu tog forleden på Christiansborg fat på, hvordan man kan regulere/styre de selskaber, der har monopol på at drive rør til vandforsyning, håndtering af spildevand, strømforsyning, gasforsyning m.v. Fællessalen på Christiansborg, dannede ramme for en dialog mellem branche aktører og de helt centrale forsyningspolitikere MF Lea Wermelin (S) og MF Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tidl. MF for Venstre, Carsten Kissmeyer – nu kandidat til Europa-Parlamentet: – Mit synspunkt er at en stille og rolig udbygning gennem de seneste mere 100 år nu er erstattet af behov for at tænke nyt hurtigt – det kræver en helt anden måde at styre på.

MIT BUDSKAB i den forbindelse er: at når man går fra evolution til noget der ligner revolution fordi klimaet truer, miljøet presses og der er krig i vores baghave, så er vi nødt at tænke på tværs, handle hurtigt og kunne tage risici. Vores nuværende måde at arbejde på nu er siloopdelt, langsomt, uden evne til at tage ricisi og med fokus på udfordringer, der ikke er de mest presserende i vores tid, lød det fra Carsten Kissmeyer.

Tillidstanken (se LinkedIn) satte i indlæg netop fokus på, når lovgivning og virkelighed crasher. Kontrol er godt men tillid er billigere – hvordan løses kerneopgaven og fremtidens udfordring, lød opgaven på. Dejligt at opleve en konstruktiv, afslappet og afklaret dialogform mellem brancheaktører og Christiansborg. Det varsler godt for arbejdet med en ny regulering.

Del dette med dit netværk: