Forsker og ekspert: Undgå megaskandaler på megaprojekter
Byg dem i LEGO. Forsker og ekspert i projektledelse, professor Bent Flyvbjerg citeres i Berlingske for en artikel i det toneangivende blad Harvard Business Review, hvor han slår til lyd for, at fremtidens offentlige megaprojekter som metrolinjer, vejnet, it-systemer, lufthavne og kraftværker skal bygges med legoklodser. Så vil man undgå store forsinkelser, uventede kæmperegninger og skandaløs kvalitet – og det er den eneste måde at nå verdens klimamål på, siger han – og fastslår, at det er den nærmest urimelig enkle formel på succes.
MODULER. – Vi danskere forstår om nogen, hvad LEGO er. Vi er alle vokset op med det og kender det modulære. Det er faktisk det, der skal til, ligegyldigt om man bygger satellitter, biler, hospitaler eller universiteter. Hvis man ikke kan bryde sit projekt ned i LEGO-dele og bygge det hurtigt, har man ikke noget, der fungerer, for så laver man noget skræddersyet, forklarer Flyvbjerg, der er er professor ved University of Oxford – og tillige blandt de mest citerede forskere i verden inden for projektledelse.
IT, et kæmpe problem. Han har også en klar mening om digitalisering og elektrificering to megatendenser, der omdefinerer verden mere end noget som helst andet. Berlingske anfører, at han mener, at her er it et kæmpe problem. Som det formuleres – faktisk det sværeste at få til at lykkes med de største budgetoverskridelser og største forsinkelser. Samtidig er der it i alt. Der er så mange sikkerheds-, brand- og kollisionssystemer, så hvis it ikke virker, virker en moderne tunnel ikke. Det samme gælder huse, broer, biler, køleskabe …
Han kalder IT for i en vis udstrækning at være en tikkende bombe. Som han anfører: Der mangler uddannede folk med talent. It er så langt bagud, fordi det er et nyt område. Der er ikke nok folk med 20-30 års erfaring til rådighed. Men vi er på vej derhen, og det går meget bedre i dag. Men der er stadig meget lang vej at gå