GRØN GAS til Lolland-Falster
Med et flertal af Folketingets partier i ryggen har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) den 1. februar givet grønt lys til at udvide det danske gasnet til Lolland-Falster. Det er en grøn milepæl for Danmark, som vil få en stor positiv betydning for Lolland-Falster. Med beslutningen om at etablere den nye gasledning viser Danmark vejen for den grønne omstilling af industrien. Samtidig fastholdes arbejdspladser i industrien, og nye biogasanlæg skaber nye jobs på landet. Danmark er aktuelt det land i verden, der har den absolut højeste andel af biogas i gasnettet. Med beslutningen om at anlægge en ny gasledning til Lolland-Falster tager Danmark et stort skridt frem som verdens førende grønne gasproducent. Sådan skriver GASenergi.
Den grønne omstilling af gasinfrastrukturen er i fuld gang. Fra at have et enkelt sugerør til naturgassen i Nordsøen udbredes gasnettet nu med nye sugerør, der kan opsamle grønne gasser over hele landet – og samtidig kan forsyne nye industrier, hvor elektrificering ikke er mulig. – Beslutningen sikrer, at vigtige industrier kan skifte fra kul og olie til biogas. Dermed viser Danmark resten af verden, hvordan grøn omstilling kan gennemføres, så vi fastholder tusindvis af arbejdspladser i industrien og skaber nye, permanente jobs i biogassektoren, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Biogasproduktionen udgjorde sidste år over 25 procent af det danske gasforbrug. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2030 kommer op på 52 petajoule og dermed udgør over 80 procent af gasforbruget.
– Med den nuværende udbygningstakt vil vi kunne nå op på cirka 60 petajoule biogas i 2030, hvilket kan dække det forventede gasforbrug om 10 år. Biogas er et økonomisk attraktivt virkemiddel til at nå 70-procentsmålet. Derfor taler meget for, at efterspørgslen efter biogas vil blive højere end de aktuelle forventninger for 2030, siger Henrik Høegh. Derfor bliver der også brug for de energiressourcer, som findes i store mængder af roetoppe, halm og husdyrgødning på Lolland og Falster, og som ikke kan nyttiggøres uden et gasnet.
Professorkritik. Ifølge professor i energiplanlægning på AAU Brian Vad Mathiesen er det en meget dårlig løsning, regeringen har valgt. – Jeg har aldrig set dårligere samfundsøkonomi i et projekt fra Energinets side. Aldrig før. Det er i virkeligheden en smule bekymrende, at et forslag med så dårlig samfundsøkonomi overhovedet bliver fremsendt til ministeriet, lyder kommentaren fra Professoren.
