EL-NET-FORBINDELSER FOR 80 MILLIARDER

REGNING: FOR 80 MILLIARDER ELTRANSPORT. Skal de udmeldte CO2-reduktionsmål på 70% i 2030 indfris, når Danmark skal elektrificeres, så melder der sig en ekstra regning alene til el-net-forbindelser i 80-milliarder-kroner-klassen. Det viser en ny Rambøll analyse

Denne infrastrukturinvestering følger, når der skal net-tilsluttes vind, solceller og energiøer.

Det handler om investeringer i størrelsesordenen ca. 80 milliarder kr. frem til 2040. Det er en Rambøll-analyse, der viser, at dette betydelige beløb, skal investeres alene i elinfrastrukturen. Ser man bort fra investeringerne i nettilslutning af energiøerne, er det Energinet og producenterne af vedvarende energi, som vil skulle investere i hhv. udbygning af transmissionsnettet inkl. udlandsforbindelser og nettilslutning af vedvarende energiproduktion. Analysen hviler på foreløbige tal, da flere af de vindparkerne, der er regnet på – endnu ikke er vedtaget. Beløbet er dog også eksklusive, hvad der i fremtiden kan komme af nye udlandsforbindelser.

Rambøll-analysen hviler på analyseforudsætninger fra Energistyrelsen, der forventer en stigning i elforbruget frem mod 2030 på ca. 83% som følge af den grønne omstilling, primært til store datacentre, Power-to-X, transport og varmepumper.

Energistyrelsen forventer i de seneste analyseforudsætninger en stigning i elforbruget frem mod 2030 på ca. 83% som følge af den grønne omstilling, primært til store datacentre, Power-to-X, transport og varmepumper.  En sådan stigning kan kun realiseres ved investeringer i vedvarende energiproduktion og elnetinfrastruktur til transport af vedvarende energi. Det forventes, at der over de kommende år skal investeres i en lang række vedvarende energiproduktionsanlæg, som skal opføres og tilsluttes elnettet løbende. I analysen, der er udarbejdet for Wind Denmark,  er der fokus på hovedområderne: Nettilslutninger af vind, sol og energiøer samt udlandsforbindelser og mulige udbygninger af elnettet.

Tilslutningen af store offshore vindparker, som potentielt ligger relativt langt fra el-forbrugerne, vil udfordre elnettets kapacitet og stabilitet samt forøge nettabet. Den geografiske sammenhæng og samtidighed mellem elforbrug og produktion af vedvarende energi er derfor helt afgørende for behovet for udbygninger i elnettet. Endvidere forventes det, at elproduktionen fra energiøerne på grund af et højt produktionsniveau af vedvarende energi i Danmark og i Skandinavien generelt vil blive transporteret fra nord til syd i størstedelen af tiden fx via Holland og Polen. For at udnytte mere af energiproduktionen kan Power-to-X udvikles på energiøerne, og dermed vil energiøerne ikke blot reducere Danmarks behov for import af el men også medvirke til mindre nettab og en væsentligt større værdiskabelse for samfundet.

KILDE: https://dk.ramboll.com/medier/rdk/ny-ramboll-analyse-den-groenne-omstilling

Del dette med dit netværk: