Efterlyser klar retning
Klar retning for grøn omstilling, og rette vilkår til fjernvarmeselskaber. Sådan lyder ønskerne fra direktør i Skive Fjernvarme, Tage Meltofte i udtalelse til Dansk Fjernvarme.
Meltofte ønsker tillige, at brændselsbinding og kraftvarmekravet for selskaber større end 500 TJ bliver ophævet hurtigst muligt. – Og så er det også vigtigt, at man sikrer en fortsat forbrugerbeskyttelse, så forbrugerne også i fremtiden kun skal betale den kostægte varmepris, siger han, til foreningen.
Den nye regulering og indtægtsrammer skal på bordet igen: – Jeg kan se, at man kommer til at pålægge de enkelte selskaber store administrative byrder. Og mit forslag er, at man dropper dem. Effektiviseringer skal komme forbrugerne til gavn og ikke gå til i administration, siger Tage Meltofte, der hellere ser nogle frivillige aftaler mellem branchen og regeringen – fx omkring benchmark, lyder udmeldingen.
Også gassen får ord med på vejen: – Vi har fri konkurrence her i Skive, men gasselskaberne binder deres kunder, fordi de ikke tillader, at vi går ind på deres områder, siger han. Tage Meltofte er også formand for Foreningen Danske Kraftvarmeværker.
Læs Dansk Fjernvarmes artikel her: https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt-fra-dansk-fjernvarme/190618-skive-fjernvarme-%C3%B8nsker-frihed?utm_source=Dagens+overblik&utm_campaign=db859c56a4-a7b0a3bc1d275c6005759fd932309485-us3&utm_medium=email&utm_term=0_c3af308f98-db859c56a4-170794838