Borgmester: Gassalg effektiviserer

Gassalg udløser effektivisering. – Med vores beslutning om at sælge gasinfrastrukturen til staten er der i dag taget et vigtigt skridt i retning af at høste et effektiviseringspotentiale på 100 mio. kr. i gassektoren. Den effektivisering vil komme de fynske gasforbrugere til gode, siger Søren Steen Andersen, Borgmester i Assens Kommune. Der mangler stadig flere formelle godkendelser, bl.a. fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men så skulle salget af Fynske ”Nature Energy” … også være ganske vist.

Det er de kommercielle aktiviteter af energikoncernen, Nature Energy, der netop blevet solgt til et konsortium der blandet andet består af den London-baserede investor Pioneer Point Partners. Det nye ejerskab er klar til at realisere Nature Energys vækststrategi. Samtidig har de fynske ejerkommuner godkendt et salg af gasinfrastrukturen til det statslige selskab Energinet.dk: – Det er unikt, at de 8 fynske kommuner er lykkedes med at skabe den situation vi i dag står i. For 10 år siden var Nature Energy et selskab med røde tal på bundlinjen og en mørk fremtid, men de fynske kommuner så lyset i den grønne omstilling. Nu overleverer vi depechen til et nyt ejerskab, som er klar til at investere i næste kapitel af Nature Energys vækststrategi, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy til Energy Supply.

Nature Energys kompetencer inden for produktion af grøn gas gjorde udslaget. Det var det, der trak i de internationale – og gjorde dem til investorer i den fynske virksomhed: – Vi vurderer hvert år mere end 200 investeringsmuligheder inden for grøn energi på tværs af Europa, og når vi ser på Nature Energy, så ser vi en virksomhed, der ud fra Odense kan udvikle sig til at blive et nyt Vestas inden for produktionen af grøn gas til gasnettet. Samtidig er det tydeligt, at Nature Energy har skabt et stærkt koncept, som over tid kan få omkostningerne til at producere den grønne gas til at falde, siger Sam Abboud, partner i Pioneer Point Partners til avisen.

En analyse udarbejdet af Damvad Analytics viser, at Nature Energys plan om at etablere yderligere 10 biogasanlæg kan skabe op til 2.300 job i byggefasen og op til 1.300 blivende job fordelt over hele Danmark. Størstedelen af de blivende job, der er knyttet til etableringen af biogasanlæggene, vil være job hos underleverandører, der levere input til biogasproduktionen. En stor del af de job der er knyttet til byggeriet af biogasanlæggene vil være inden for metalindustrien, maskinindustrien og i bygge- og anlægssektoren

Del dette med dit netværk: