“Åben dør” for VE-fremtiden
Åben dør-ordningen ved etablering af vedvarende energi er ikke i strid med EU-retten, og derfor kan Energistyrelsen genoptage sagsbehandlingen. Det har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet. Foreløbig gælder afgørelsen for to sager, nemlig Aflandshage og Frederikshavn Havvindmøllepark. Her kan styrelsen køre videre med sagsbehandlingen.
I alt blev 33 projekter under åben dør-ordningen, der giver initiativtagere til at søge om lov til at opsætte fx vindmøller eller solcelleanlæg op uden om de statslige projekter, sat i bero, da der var tvivl om, hvorvidt sagsbehandlingen var i overensstemmelse med EU-retten.
Udover de to, hvor sagerne kører videre, vil styrelsen påbegynde vurderingen af de øvrige projekter. Den ministerielle afgørelse slår i øvrigt også fast, at tilladelser udstedt til allerede etablerede havvindmølleparker heller ikke er i strid med EU-retten. Kilde: Energistyrelsen
Næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager har for nylig i en kommentar til det danske “Åbn-dør-stop” udtalt, at det må anses for en rent dansk bekymring, der ikke har rod i bekymring fra EU-Kommissionen.