DIGITALISERING, DER LØFTER

Blogindlæg af  Jesper Bo Seidler

Det handler om digitalisering der løfter samfundet. Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udarbejdet af Regionerne, KL og Regeringen er endelig blevet formuleret. Nu tages der afsæt i 5 langsigtede visioner, der skal sætte retning frem til år 2025.

SKELSÆTTENDE. De to visioner, som jeg ser som skelsættende og rammetalende for vores fremtidige digitale landskab er visionen om, at alle borgere skal opleve en sammenhængende service og hjælp – uanset niveauet af digitale kompetencer, og visionen, der peger på, digitalisering til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Når det gælder, at alle borgere skal opleve en sammenhængende service og hjælp – og det uanset niveauet af digitale kompetencer, er fokus rettet mod bedre datadeling imellem forskellige myndigheder. Dette ved etablering af et øget samarbejde mellem staten, regionerne og kommunerne samt fremme i sammenhæng, brugervenlighed og den digitale inklusion i den offentlige sektor. Der er opsat 17 pejlemærker til at indfri denne vision.

DATADELING – OFFENTLIG-PRIVAT. Jeg ser nogle betydelige udfordringer, når der skal datadeles på tværs af velfærdsområder og myndigheder. Det bliver jo ikke blot myndigheder imellem, men også mellem myndigheder og de private leverandører. Her tænker jeg på de virksomheder, der samarbejder om indsatser overfor borgerne, f.eks. på det udsatte socialområde. Der er en ret stor opgave og et deraf følgende stort behov for at indtænke de private aktører, både i dataindsamling men også til datadeling.

En af de ting jeg er faldet over, er at sikre tværgående digitale tilsyn. Hvis det skal være en succes, så skal tilsynene strømlines. Dette så der som udgangspunkt stilles ensartede krav i de enkelte tilsyn. Her har vi principielt ikke de bedste erfaringer om at sikre digitaliseringsklar lovgivning eller tilsyn, da det vil kræve ensartethed i data og enkelthed i tilsynsparadigmerne.  Øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata: Som vi kan se fra Finland, så er det vigtigt, at serviceloven tænkes med her. En række velfærdsområder er f.eks. forankret i serviceloven, men spiller tæt sammen med sundhedsområdet. Derfor skal sammenhængen ikke udelukkende tænkes inden for sundhedsområdet, men bredes ud til de områder, der har indflydelse i indsatsen og behandlingen af borgeren.

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT. Strategiens ”Vision 2” hedder således “Digitalisering til at afhjælpe manglen på arbejdskraft”. Visionen bliver nærmere uddybet i et pejlemærke, der hedder ‘automatisering og brug de nye teknologier som AI (Artificial Intelligence / Kunstig Intelligens) og RPA (Robotic process automation)’.

Måske er det årsagen til, at der til strategiens vision ”om at skabe en sammenhængende og brugervenlig offentlig sektor” til sammenligning er beskrevet hele 17 pejlemærker. Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at der i strategien kun nævnes dette ene pejlemærke – automatisering med nye teknologier – og det til en vision om at afhjælpe manglen på arbejdskraft! Jeg finder det helt oplagt, at der netop her suppleres med en bred vifte af pejlemærker for Public Service Automation. Pejlemærker, der vil sikre Danmark fortsat, er førende indenfor digitalisering og ikke mindst, at vi et meget større omfang smidiggør vores lovgivning i forhold til at kunne anvende kunstig intelligens indenfor velfærds- og sundhedsområdet, samt i vores sagsbehandling, i stedet for at være tvivlende og skeptiske overfor de teknologiske muligheder.

Især RPA har jo været kendt i en del år efterhånden, og det bliver også anvendt i stort omfang mange steder, indenfor regnskab og sagsbehandling. RPA bliver anvendt i stort omfang til at løse regelbaseret opgaver og ved at flytte data mellem og forbinde silo-baserede it-systemer.

NATURLIGVIS SKAL DER FORTSAT automatiseres med de nye teknologier, når de er modne. Det kan man næppe være uenig i, og det er jo også præcis det, som leverandører og det offentlige har gjort i de tidligere digitaliseringsstrategier. Spørgsmålet er om lovgivningen og ikke mindst viljen er der, til at tør turde bruge de nye teknologier.

Man må nok erkende, at der har været en del berøringsangst, når det kommer til at anvende AI til opgaver med screening og prognoser. Dette på trods af, at AI er bygget til at kunne lære og give et funderet grundlag. Vi har alligevel endnu ikke set den store anvendelse af AI i forvaltningsopgaver og sagsbehandling – ligesom sundhedsvæsenet kun har gjort sig meget få erfaringer med brug af AI til screening og prognose.  I det hele taget er der stor teknologi begejstring i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi – og det er i princippet udemærket, MEN vi er alligevel blevet begrænset i brugen og accepten af at bruge AI i offentlig opgave varetagelse. Senest har Datatilsynet påpeget, at borgeren skal give samtykke for at data kan anvendes i udredning og ikke mindst prognoser og andet som sikrer en progressiv udvikling af borgeren.

Der bør være en mere intens interesse i at fremme dialog om nødvendige ændringer af Forvaltningsloven (der beskriver partsrettigheder ved sagsbehandling, fx når myndigheder træffer afgørelser baseret på AI). Efterfølgende bør der sikres hjemmel for anvendelse af AI i den konkrete sektor lovgivning.

Hvis vi ikke tager denne dialog og gennemfører de nødvendige ændringer af lovgivningen så vil Danmark ikke kunne høste de gevinster, som åbne data, automation og kunstig intelligens kan give for vores velfærdssamfund.