Vanetænkning stopklods for cirkulær økonomi

Hvordan sælger man cirkulære løsninger til kommuner? Ejeren af virksomheden GH Form, Christian Wolff-Petersen efterlyser medspil. Hans erfaring er, at de offentlige indkøbere ”skal klædes bedre på” til nye forretningsmodeller. Kommunerne ikke vant til at leje produkter. Har de penge, vil de købe nu – også selvom det ikke nødvendigvis er den bedste og billigste løsning.

GH Form sælger bænke, lamper, skraldespande og andet gadeinventar til kommuner i hele landet. GH Form fortæller til DI Busines, at virksomheden de seneree år har udbudt en cirkulær model, som ejeren mener har ”kæmpe potentiale”: Kunden kan leje et produkt og sende det tilbage til GH Form, når de er færdige med det. Og fordi GH Form ved, at de på et tidspunkt skal genanvende produktet, bygger de det af særligt høj kvalitet og vedligeholder det gennem hele forløbet. Prisen kan de af samme grund holde nede.

Men indtil videre har GH Form ikke haft held med at sælge idéen til kommunerne. De offentlige indkøbere er ikke indstillet på at gøre tingene anderledes, end de plejer. – Det er svært at overbevise kunder om, at de skal indgå en 16-årig aftale, når de skal bruge en ny parkbænk, siger Christian Wolff-Petersen. Han efterlyser, at kommunerne bliver klædt bedre på til at efterspørge og forstå potentialet i nye forretningsmodeller som de cirkulære. – Lige nu går al min tid med at forklare kommunerne, hvad cirkulær økonomi går ud på. Det bør ikke være min opgave – min opgave er at sælge mine produkter.

Læs hele historien her: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/5/cirkular-ivarksatter-kommunerne-er-ikke-klar/

Del dette med dit netværk: