Klokkerent navneskifte … eller hæftigt lovbrud?

Nu ringer klokkerne igen over et af statens selskaber. Nu er det det tidl. DONG Energy, nu Orsted, der ser stort på dansk lovgivning om navne- og varemærker.

Det ”klokkerene” ordspil hænger på DONG og på energien. Tipoldebørn i lige linje af videnskabsmanden H.C. Ørsted finder det direkte krænkende og grænseoverskridende, at ”Orsted” – alias tidl. DONG Energy A/S, uden videre har eksekveret og sat sit ”nye” navn op på diverse bygninger – og H.C. Ørsteds efterkommere rejser berettiget tvivl om, at energiselskabet direkte overtræder selskabslovens navneparagraf og også den danske varemærkelovgivning ses der stort på … det har selskabet endog taget et EU-patent på.

Det mere end skurer i øregangen, at et af landets absolutte energi- og erhvervsflagskibe ikke har lavet sit hjemmearbejde godt nok – og tillige blæser højt og flot på dansk lovgivning? Kan det være rigtigt, at et selskab, der agerer i  den absolutte verdens elite – og er spækket med kron- og topjurister i aller højeste lønklasse, har overset den lille detalje, der hedder danske lov???

Rigtig god læselyst med ugens artikler
og RIGTIGT GODT NYTÅR 2018
Redaktionen, UdbudsMedia.dk

Del dette med dit netværk: