Grøn kommune e-handel

I Gladsaxe Kommune sætter man tal på de grønne indkøb. Det sker ved hjælp af et brugervenligt indkøbs- og analysesystem. Det fortæller Janus Hellevik Heisterberg, e-handels koordinator i Gladsaxe Kommune via LinkedIn. Alle kommunens institutioner har siden 2010 benyttet sig af e-handelssystemet TrueTrade fra https://www.truelink.dk/ Kommunen har derudover suppleret med indkøbsanalysesystemet http://www.truelink.dk/#!trueanalyze/cet1 til måling af forbrug og compliance på kommunens indkøbsaftaler. Hver uge bliver samtlige fakturaer til kommunen automatisk indlæst i indkøbsanalysesystemet.

Kombinationen af et elektronisk indkøbs- og analysesystem gør, at vi kan måle på, hvad, hvor, hvor meget og hvornår vi køber – samt hvem der foretager indkøbet. En af fordelene ved dette er, at vi nu også kan måle på mængden af miljømærkede produkter fra leverandører, som har afleveret et varekatalog til vores e-handelssystem. Som mange andre kommuner bliver Gladsaxe Kommune i stigende grad målt på, hvor ”grønne” vi er; både af os selv og af samfundet. Derfor har det været magtpåliggende at finde en løsning, der giver os mulighed for at måle på det ”grønne”. Når vi får præcise tal for vores indkøb er det samtidig langt nemmere at påvirke adfærden hos ind-køberne i organisationen, skriver Janus.

Et nemt system for indkøberne og attraktivt for leverandørerne. Systemet virker ligesom de e-handelsløsninger, som mange kender fra deres private indkøb på nettet – bortset fra, at vi har alle leverandører samlet et sted. Denne genkendelighed gør, at det for de fleste er nemt at gå til.

Del dette med dit netværk: