ABB A/S: Tag ejerskab over egen forsyning

Når hele samfundet skal elektrificeres, og energien skal komme fra vedvarende energikilder, kan der opstå forskellige forsyningsudfordringer. Elektrificering er den klokkeklare målsætning for politikere, erhvervslivet – ja, egentlig for langt de fleste danskere.

IKKE RISIKOFRIT. Det er dog ikke risikofrit for både drift og virksomhedsvækst, alene at basere strømforbruget på det offentlige elnet. Efterspørgslen på elektricitet fra det offentlige elnet stiger voldsomt, og derfor er der god grund til som ansvarlig i en industrivirksomhed, at have øje for, at man kan få den effekt, som man skal bruge for at udfolde virksomhedens vækstplaner. Sådan lyder det fra ABB A/S, der peger på, at det kan overraske en del virksomhedsledere, at den offentlige elforsyning ikke bare er en kilde med ubegrænset kapacitet!

Allan Andreasen, direktør hos ABB A/S: – Hos ABB A/S er vi hver dag i sving med at hjælpe virksomheder med at opnå en mere grøn energiprofil, bl.a. med en generel elektrificering på bekostning af fx gas. Desværre er der dog ikke altid så meget fokus på mængden af energi, som fx store industrivirksomheder skal have adgang til. Med en decentral løsning trækker en virksomhed ikke på det fælles elnet, der i forvejen er hårdt spændt for. Og som samtidig kan være baseret på fossile brændsler.

Alt i alt går både samfundsansvar, forsyningssikkerhed og økonomi op i en højere enhed, hvis man vælger en decentral energiforsyning. Det giver mening på alle måder, lyder budskabet.

TAG EJERSKAB. ABB A/S: Det handler generelt om at tage ejerskab over egen elforsyning og dermed minimere forsyningsrisikoen. Det kan fx være ved at få solceller eller varmepumper installeret – måske med en lagringsmulighed tilknyttet. På den måde reducerer man sin afhængighed af forsyningen fra elnettet, og det kan endda vise sig at være en ganske givtig forretning, fordi man på grund af højere energipriser får forrentet investeringen i et energianlæg på en attraktiv måde.

Ved at have eget energi-setup undgår man også de såkaldte ”blackouts” og ”brownouts”, der opstår i elnettet fra tid til anden, og som samlet kan være yderst bekosteligt for en industri- og produktionsvirksomhed.

Kilde ABB A/S og bl.a. Teknisk Fokus

Del dette med dit netværk: