Ny Tønder direktør
Den nye direktør er 48-årige Henrik Schou, der i dag er skolechef i Esbjerg Kommune.
Det nye medlem af direktionen på Tønder Rådhus har bred erfaring som leder inden for det område, han nu skal stå i spidsen for i grænsekommunen. Inden han blev skolechef i Esbjerg i januar 2014, har Henrik Schou bl.a. været skolechef i Rosenholm Kommune, børne- og kulturchef i Nørhald Kommune, kulturchef i Rebild Kommune og skoleleder på Auning Skole.
Den kommende Tønder-direktør er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 1995 og har en diplomuddannelse i ledelse. Han har desuden netop afsluttet en masteruddannelse i offentlig administration og ledelse.