Region Syd: Ny koncerndirektør
Som koncerndirektør for Regional Udvikling i Region Syddanmark bliver Jørgen Bjelskou medlem af koncerndirektionen, der udgør regionens administrative topledelse. Jørgen Bjelskou er 47 år og kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune.
Jørgen Bjelskou afløser Michael Evan Goodsite i jobbet som koncerndirektør i regionen. Michael Evan Goodsite rykkede 1. december 2016 til Syddansk Universitet.
Som direktør for Regional Udvikling får Jørgen Bjelskou det overordnede ansvar for, at Region Syddanmark bringer sig i spil som dynamoen for at skabe vækst og udvikling i regionen i samspil med kommunerne, erhvervslivet, grænseegnens og arbejdsmarkedets parter og uddannelses- og videninstitutionerne.
Regional Udvikling i Region Syddanmark er organiseret i et sekretariat og fem afdelinger med i alt 115 medarbejdere.