it-leverandør – “sat på porten”

It-selskabet DXC Technology fratræder som leverandør af et valgsystem til kommunerne. Dette sker efter store forsinkelser.

MANGEL PÅ FREMDRIFT. Der var ikke “den nødvendige fremdift,” lyder det nu fra kommunernes it-samarbejde Kombit. Nu forestår et nyt udbud – og efter det oplyste også et slagsmål om betaling af en større millionerstatning til Kombit, efter selskabet nu fratræder som leverandør af det kommende valg-system.

Det er leverandøren af kommunernes nye administrative valgsystem, der skal afløse KMD Valg, der er sat på porten. KOMBITs opgave, på vegne af KL og kommunerne, har været at at indkøbe et nyt system og styre it-leverandørernes opgaver med drift, vedligeholdelse og videreudvikling af VALG. Grundlaget var, at det nye valgsystem skule understøtte Folketingsvalg, Regionsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger også.

Valgsystemet skulle som udgangspunkt håndtere de samme opgaver som det nuværende valgsystem fra KMD. Dog skulle derindbygges en række forbedringer, eksempelvis en moderne brugergrænseflade, digitale valglister til alle kommuner, standardskabeloner til opsætning af stemmesedler, mulighed for digital indberetning af resultater på afstemningsstederne og gratis snitflade med resultater til fx medier og forskere.Det nye valgsystem skulle dog ikke rumme digital afstemning, men basere sig på, at stemmeafgivelser fortsat sker via afstemningssteder og med papir og blyant.

FÆLLES OVERENSSTEMMELSE. Samarbejdet om valgsystemet er nu ophørt. KOMBIT og DXC, har efter fælles overensstemmelse valgt at bringe samarbejdet om det nye valgsystem til ophør. KOMBITs bestyrelse understreger, at det nu er vigtigt at se fremad og tilvejebringe en robust og moderne valgløsning, der kan understøtte valgprocessen i Danmark i fremtiden. KOMBITs valgprojekt vil arbejde med Kommunernes Landsforening (KL) om at undersøge mulige fremtidige løsninger. Et nyt udbud står for døren.

Del dette med dit netværk: