Vi skal fremad. Ikke tilbage
DE: Der kan være gode grunde til at det offentlige hjemtager opgaver, men hjemtagning bør ske på et økonomisk oplyst grundlag og senest to år efter hjemtagning bør opgaven prøves i markedet. Kun sådan ved borgerne om vi får det bedste til prisen.
SYNSPUNKT:
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv
Vi skal fremad. Ikke tilbage. Hver eneste dag arbejder det offentlige og private aktører sammen på kryds og på tværs. Det er godt. For sammen kan man meget mere. Vi spiller hinanden gode. Der er mange forskellige typer af offentligt-privat samarbejde, hvor det nok mest kendte samarbejde er i forbindelse med konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.
Det vil sige, at en offentlig myndighed sender en opgave i udbud. Så prøver man simpelthen markedet i forhold til for eksempel pris og kvalitet. Myndigheden laver et udbudsmateriale, der beskriver hvilke krav, der er til opgaveløsningen, og så kan mulige leverandører ellers byde ind.
Her er det vigtigt at fremhæve, at det såmænd også kan være en offentlig aktør, som vinder udbuddet. For det er jo ingen naturlov, at det er en privat, der er bedst til at løfte en given opgave. Det vigtige er, at markedet bliver prøvet.
Det er cirka det samme, som når man skal have nyt køkken derhjemme. Så har man også en idé om hvilken kvalitet og pris, man ønsker. Et sådant køkken er jo en større udskrivning, og derfor tjekker man markedet og indhenter forskellige tilbud, inden man bestemmer sig for, hvad man vil vælge. Det er helt enkelt sund fornuft. Men der er et “men”. Dansk Erhvervs medlemmer, danske virksomheder, oplever i stigende grad, at for eksempel kommuner og regioner er begyndt at hjemtage opgaver. Således har 27 procent af de adspurgte svaret ”ja” til, at det offentlige inden for de seneste tre år har hjemtaget en opgave, som virksomheden skulle levere på eller har leveret på. Umiddelbart lyder ordet ”hjemtagning” jo nærmest hyggeligt. Som om noget kommer tilbage til det sted, hvor det rettelig hører hjemme.
Men det er et stort problem, når det offentlige hjemtager uden efterfølgende at sende opgaven i udbud igen. For som sagt, når man ikke markedsprøver, så ved man jo ikke, om man får den bedste pris og kvalitet til pengene. Der er altså en risiko for, at der bliver valgt en løsning, som ikke er bedst for hverken borgerne eller de offentlige budgetter. Tendensen ved hjemtagning ser vi inden for en række områder. Eksempler er sundhed, ældreområdet, beskæftigelse og affaldssektoren, hvor opgaver som private har varetaget, er blevet taget tilbage. Hjemtagning er også en hovedårsag til, at konkurrenceudsættelsen ikke bare er gået i stå, men faktisk på flere områder ligefrem er gået tilbage. Man skal heller ikke glemme, at nogle virksomheder investerer stort for at kunne løse de nævnte opgaver, men bliver opgaverne ikke markedsprøvet, ja, så har virksomhederne ingen chance.
På Fyn havde en privat aktør investeret 100 millioner kroner i udvikling af ny teknologi til sortering af affald. Alligevel ville Odense Kommune lave et fælleskommunalt sorteringsanlæg. Den slags betyder, at privates lyst til at investere kan falde betydeligt. Det er et kæmpe problem, for der er ingen tvivl om, at fremtidens grønne løsninger og innovation i øvrigt især skal ske netop gennem øget offentligt-privat samarbejde. Derfor bør det være sådan, at hjemtagne opgaver senest to år efter hjemtagning skal genudsættes for konkurrence. Vi skal fremad. Ikke tilbage.
