Farverigt efterår
Der er lagt op til et farverigt efterår. Aldrig har indkøbs- og udbudsjunglen været mere kompliceret. Retssager ruller, juristerne jubler – og offentlige indkøbere og udbudsfolk skal honorere øget effektivitet og omtanke, når de offentlige udbud disponeres. Naturligvis gælder det kun, hvis man så ellers lige husker at udbyde – det er der også grelle eksempler på, at ikke alle respekterer.
I virkeligheden burde et snarligt regel-eftersyn i digitaliseringens tidsalder kreativt søge at udfordre helt nye muligheder – og til en vis grad vende problemerne på hovedet. Kan man i højere grad fastholde konkurrence og alligevel slippe de lokale kræfter løs, når der disponeres? Ja, hvorfor ikke – værktøjerne findes, men interessen/opmærksomheden er ikke så åbenlys – endnu. Det kommer!
Rigtig god læselyst
Redaktionen, UdbudsMedia.dk