Bøger om udbudsret
Af: Cand. Merc.: Jesper Baadsgaaard
En ny bog, Aktuel udbudsret II, udgivet på DJØF’s Forlag 2016, redigeret af Karsten Hagel-Sørensen, sætter fokus på den nye Udbudslov, som trådte i kraft den 1. januar i år.
Loven, der med sine knap 200 paragraffer fremover danner rammen for offentlige indkøb. Udbudsreglerne, der i dag udgør en helt central ramme for udvekslingen af ydelser mellem det private og det offentlige, udbygges nu med den nye lov, som fører flere nyskabelser med sig. Aktuel Udbudsret II er en antologi skrevet af advokater med mange års praktisk erfaring inden for udbudsret og består af 20 artikler, der hver især stiller skarpt på praktisk relevante juridiske spørgsmål, aktualiseret i forbindelse med udbudslovens ikrafttræden.
Den nye Udbudslov: Opdateret udgave af EU Udbudsretten
Den ny ”Udbudsretten”, af Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen & Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg , er 3. udgave 2016 af bogen (743 sider) udsendt på DJØF’s forlag
EU Udbudsretten analyserer udbudsloven, der med virkning fra 1. januar 2016 gennemfører EU’s udbudsdirektiv i Danmark, samt EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv og EU’s koncessionsdirektiv. Endvidere behandles de samtidigt vedtagne ændrede regler om håndhævelsen. Forfatterne giver en samlet og systematisk fremstilling af gældende ret inden for området og redegør for, hvorledes EU bestræber sig på at skabe et indre marked med en effektiv konkurrence mellem EU-landene, og hvordan de to direktiver skaber rammer for dette.