Konservativt udbudsvalg hæmmer
Det forekommer at offentlige indkøbere vælger det lette frem for det rette …. sådan lyder skarp kritik fra Dansk Erhverv.
Trods ændringer af udbudsloven har fleksible udbud ikke bidt sig fast i det offentlige.
Det offentliges brug af fleksible udbud står i stampe. Det fastslår en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, som på baggrund af data fra Mercell Danmark A/S, har analyseret udviklingen i brugen af fleksible udbudsformer. Selvom det er fem år siden at udbudsloven blev ændret, så kniber det altså fortsat for offentlige ordregivere at benytte sig af de nye modeller. Det ærgrer Dansk Erhvervs Markedschef, Morten Jung: – Ændringen af udbudsloven blev netop lavet for, at det både skulle blive mere fleksibelt for ordregivere og leverandører, og derfor er det ærgerligt, at det offentlige ikke i højere grad benytter sig af de videre rammer. Det vidner om, at man måske hellere vil vælge den lette løsning end den bedste løsning, når der skal udbydes opgaver, siger Morten Jung.
Højere transaktionsomkostninger gavner ingen
Fleksible udbudsformer omfatter eksempelvis konkurrencepræget dialog, innovationspartnerskaber eller udbud med forhandling, som er den foretrukne form for fleksible udbud. 7 ud af 10 udbud er dog stadig traditionelle offentlige udbud, der har de højeste transaktionsomkostninger og en højere risiko for miskommunikation, som ifølge Morten Jung kan føre til flere fejlforhandlinger: – Et traditionelt offentligt udbud er ikke en dårlig løsning, men det har sine svagheder, jo større den udbudte opgaves omfang og kompleksitet bliver. Det skyldes ikke mindst, at offentlige udbud ikke rummer prækvalifikation, og der er samtidig en meget begrænset dialog mellem ordregiver og virksomheder. Det øger risikoen for misforståelser og fører til mange løbende justeringer og tilbageskridt eller i værste fald annulleringer, som hverken gavner ordregiver eller virksomhederne”, siger Morten Jung.
Kan hæmme den grønne omstilling
Fra Dansk Erhvervs side er der stor bekymring over, om den manglende brug af fleksible udbud i værste fald kan hæmme den grønne omstilling i den offentlige sektor. Det skyldes, ifølge Morten Jung, at fleksible udbud netop gør det nemmere at finde utraditionelle veje til at finde klimagevinsterne: – Vi ser en tendens til, at netop fleksible udbud kan fremme nye og innovative løsninger på særligt klimaområdet. Ved at udnytte de udvidede rammer for fleksibilitet kan kommunerne lade leverandørerne konkurrere på, hvem der leverer det mest klima- eller miljøvenlige produkt, og det har enkelte kommuner faktisk haft utrolig stor succes med. Men når brugen af fleksible udbud ikke vinder frem, så bliver det også sværere at sætte tempo på den grønne omstilling på både statsligt og lokalt niveau”, siger Morten Jung.
Vi skal fjerne berøringsangsten
På trods af udviklingen glæder Morten Jung siger over, at udbudsloven i øjeblikket er under evaluering. Han har været med til at levere Dansk Erhvervs indspark til forbedringer og ser samtidig frem til en dialog om, hvordan loven bedst kan justeres: – Jeg tror ikke, at det er ond vilje, der gør, at der ikke er flere fleksible udbud. Men tallene indikerer, at der er en vis berøringsangst over for dem, og den skal vi finde ud af, hvordan vi fjerner. Samtidig skal vi også have gjort noget ved de mange annulleringer, som er en dyr forretning for leverandørerne. Så der er behov for justeringer, og det er vi selvfølgelig klar til at tage en snak om, slutter Morten Jung.
