Investering: Nye arktiske krigsskibe
Forsvaret skal investere i nye arktiske krigsskibe, der kan erstatte Søværnets fire gamle og nedslidte inspektionsskibe af Thetis-klassen. Sådan siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til det grønlandske medie KNR ifølge DR. – Thetis-klassen, som er de skibe, der blandt andet sejler i og omkring Grønland og Færøerne, har jo efterhånden mange år på bagen. Det vil være oplagt at se på en udfasning af dem, siger Troels Lund Poulsen (V) til KNR ifølge D
Han uddyber, at han ikke ved, om der er tale om flere skibe, men at der i hvert fald er tale om en udskiftning af de gamle skibe. Troels Lund Poulsen ved endnu ikke, hvornår de nye skibe vil stå klar, skriver DR.
Thetis-klassen patruljerer ved Grønland og Færøerne og bidrager til at sikre Rigsfællesskabets suverænitet og til at hjælpe med civile opgaver. Skibene er 30 år gamle og slidte. Ifølge DR er skibene så slidte, at de ikke altid er i stand til at løse opgaverne.
Flådens fire inspektionsskibe lever ikke mere op til Natos centrale styrkemål, iflg. DR. Der er tale om minimumkravet for, hvad der kan klassificeres som værende et krigsskib, lyder det.
De fire inspektionsskibe af Thetis-klassen er ikke de eneste, der har problemer. To af Søværnets nyeste inspektionsfartøjer, der er af den såkaldte Knud Rasmussen-klasse, melder også om grundlæggende problemer. Det er hjælpemotorerne på begge skibe der er gået ned, iflg. DR.