DI: Luk op for innovationen og grønne forretningsmodeller

Den forretningsmulighed, der baserer sig på cirkulær økonomi, og hvor prisen kan holdes nede – f.eks. ved at leje et produkt og sende det tilbage, når man er færdig med det, er en ny måde at tænke udbud på.

Hos Dansk Industri (DI) har man forståelse for de forhindringer som pionèr-virksomhederne mødes af i det offentlige indkøb. Det kan være frustrerende. Kommunerne skal grundlæggende være bedre til at skrue udbud sammen på en ny måde, lyder melding fra DI.

– Det er nødvendigt at åbne op for innovation og give mulighed for virksomheder med nye grønne forretningsmodeller at byde ind. Det siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI. Hun fortæller samtidig, at der er mange eksempler, hvor det økonomisk set ”ville give rigtig god mening at se på den totale omkostning fremfor kun indkøbsprisen her og nu”. Men da mange kommunale budgetter er etårige, mener hun, det kan være svært at få øje på de langsigtede fordele.

Læs hele historien her: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/5/cirkular-ivarksatter-kommunerne-er-ikke-klar/

Del dette med dit netværk: