Gammeldags vikarservice i vækst
DK Vikarservice har oplevet en usædvanlig god vækst fra 0 til 20 mio. kroner på kun 12 måneder og med et pænt overskud.
CEO hos DK Vikarservice ApS, Jonas V. Jensen, knytter følgende kommentarer til den flotte vækst: – Vi har formået at få mange nye kunder. Markedet skriger efter nye medarbejdere på korte og længerevarende projekter, specielt inden for byggeindustrien, og vores kunder kan mærke, at vi gør noget markant anderledes. Vi har splittet salg/kundepleje og rekruttering/vikarpleje op og håndterer dem hver for sig – og det giver en bedre oplevelse af service og professionalisme for både vikarer og kunder.
DK Vikarservice ApS’ tilgang til vikarbranchen er anderledes, idet virksomheden ikke kører med dagsvikarer og akutvikarer, men satser på god gammeldags vikarservice samt rekruttering til Try og Hire. Missionen er at gøre en positiv forskel for andre mennesker og så vil de være stærkest på IT-infrastruktur, så de tager hele vikar-setup’et igennem en digital transformation, og udfordrer “sådan har vi altid gjort” normen.
– Vi tror på, at en god oplevelse er vejen frem til flere kunder – og det gælder såvel arbejdsgiverne som vikarerne. Vi har fx udviklet vores egen app, så det er nemt for de ansatte at underskrive en kontrakt og se lønsedler, vagter, timeplanlægning m.m. Det har lettet arbejdsgangene, og i teorien kan vi lave en ansættelse på 10 minutter. Ligeledes kan kunderne se og godkende arbejdstimer digitalt, frem for på gammeldags manér med timesedler, fortæller Jonas V. Jensen.
Men det allervigtigste, for at vikarer og arbejdsgivere får den gode oplevelse, er, at DK Vikarservice formår at finde den rigtige mand/kvinde til opgaven: – Vi kan mærke, at kunderne kommer tilbage til os igen og igen, fordi vi i første omgang får lavet et rigtigt match på opgave og vikar. På den måde bygger vi en tillid op, til både kunden og vikaren, der er guld værd, forklarer Jonas V. Jensen.
Han forventer et endnu bedre resultat i de kommende år og regner med at omsætte for mere end 100 millioner inden for en 3-årig periode.
DK Vikarservice mission er at de vil være både vikarernes og virksomhedernes foretrukne bureau. Her arbejdes meget med menneskelige værdier, og det er vigtigt at alle vikarer føler sig mødt og hørt, og ikke blot som et nummer i en database. Virksomheden er medlem af flere brancheorganisationer, bl.a. Dansk Industri, DI Byggeri, Dansk Metal og Dansk El-Forbund, og tilbyder vikariater på overenskomst i alle brancher.