Frederikshavn: Hjemmepleje lukker
Frederikshavn Kommune har siden 2020 haft kontrakt med Aktiv Hverdag om levering af hjemmepleje til 750 borgere. Det udgør ca. 25 procent af de borgere, der er visiteret til hjemmepleje.
Nu har den private hjemmepleje-virksomhed Aktiv Hverdag meddelt Frederikshavn Kommune, at virksomheden er nødlidende. Heraf følger, at kommunen har besluttet at overtage opgaver og en del af medarbejderne
– Endnu engang må borgere opleve at skulle skifte leverandør af vigtig hjælp og pleje, samtidig med at de ansatte enten mister deres arbejde eller må omstille sig til at arbejde for et nyt selskab eller den kommunale hjemmepleje. Det er en dårlig situation for alle,” siger Thomas Enghausen, næstformand for fagforeningen FOA.
Han glæder sig dog over, at borgere og medarbejdere denne gang ved, hvad fremtiden bringer, idet Frederikshavn Kommune valgte at gribe ind og overtage opgaven, inden en eventuel mere dramatisk situation opstod. – Men det er altid dramatisk for de borgere og medarbejdere, der oplever et pludseligt skift af leverandør eller arbejdsgiver, og vi har flere gange været vidne til, at det ender med at være kommunen, der må overtage og samle op efter de forskellige firmaer, siger Thomas Enghausen.