Effektiv sundhedsfaglig behandling

Ny direktør i PrimaCare: Digitalisering og høj sundhedsfaglighed er nøglen til en sundere hverdag for 600.000 kunder

I sin nye rolle hos PrimaCare vil Kristoffer Schaumann have sit fokus på kvalitet og patientcentrerede løsninger, både når det gælder mental og fysisk sundhed.  – Patienterne skal mødes med forståelse og tryghed fra første kontakt. Det er de små, daglige tiltag og ændringer i hverdagen, som kan gøre den store forskel for mange menneskers sundhed. Jeg ser frem til at bidrage til at styrke og videreudvikle PrimaCares behandlernetværk i Danmark, siger han.

Med Kristoffer Schaumann ved roret vil PrimaCare fortsat sikre, at kunderne får den sundhedsfaglige behandling, som de har behov for, så de effektivt kan komme tilbage til et liv i balance, når sundheden skranter eller uheldet rammer

– Mange tror, at sundhed er at træne en time i træningscenteret før arbejde hver dag. Men en sund livsstil kan også opnås med mere bevægelse i ens dagligdag på jobbet og i hjemmet. Sådan lyder beskeden fra Kristoffer Schaumann, ny direktør i PrimaCare.

Del dette med dit netværk: