CORONA-PRIS; TILSKUD VS ERSTATNING

Den såkaldte Grønnegård-rapport om håndteringen af coronakrisen har fastslået, at tilpasninger og udvidelser af hjælpepakkerne udviklede sig til en ”efterspørgselsdrevet proces”, hvor erhvervsorganisationerne havde stor indflydelse. I alt er der udbetalt ca. 36 mia. kr. i direkte økonomisk tilskud til virksomhederne. Omkring 600 mia. kr. yderligere er stillet til rådighed i form af garantier, lån, kreditter og udskudt skat. Sådan skrivewr Finans og fortsætter:

– Dansk erhvervsliv skylder ikke staten eller samfundet noget, selv om staten under coronakrisen har brugt mia. af kr. på at holde virksomhederne flydende. Sådan lyder det fra Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, der fortsætter: – Jeg køber ikke den med, at vi er blevet hjulpet. Hjælpepakkerne er kompensation for ekspropriative indgreb fra politisk side i form af restriktioner og nedlukninger.

CORONA SKAT.Udmeldingen vækker harme hos dele af regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten og SF, som kalder det usædvanligt snæversynet, absurd og utaknemmeligt.

– Der er jo simpelthen virksomheder, der har tjent så mange penge på coronakrisen, at de ikke aner, hvordan de skal få stoppet så mange penge ind i deres pengetanke, siger Karsten Hønge, politisk ordfører for SF. Det forlyder, at SF er på vej med et forslag om en coronaskat, hvor krisens vindere i erhvervslivet betaler til de virksomheder, der har lidt store tab under krisen.

Enhedslisten har tidligere foreslået noget lignende med inspiration fra bl.a. Storbritannien, hvor den konservative regering har luftet tanken om at opkræve en sådan særskat. – Samfundet har stillet mia. af kr. til rådighed, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig også være med til at betale, når regningen skal samles op, siger finansordfører Rune Lund (EL).

FLERE SKATTER? Både De Radikale og regeringen afviser idéen. Flere skatter er ifølge skatteminister Morten Bødskov ikke »det rigtige svar« til at få virksomhederne gennem krisen: – Nu gælder det om at få dansk økonomi helt op i gear igen, iflg. Finans.

Del dette med dit netværk: