Strejke eller lock out – SKI anbefaler
SKI anbefaler på den baggrund, at du tjekker op på dine bestillinger og faste leverancer og husker også at se på tjenesteydelser:
- Styr på leverancerne
SKI råder dig til at lade være med at bestille varer, hvis du ikke ved, om der er nogen til at modtage dem. Vent derfor med at bestille varer, der skal leveres mellem den 10. og 24. april, indtil du ved, om forligsmanden fx udskyder lockouten med 14 dage.
Det gælder også, hvis du har faste leverancer, fx på forbrugsartikler. Her anbefaler vi, at du sætter dem på pause. Du bærer nemlig den økonomiske risiko over for leverandøren, hvis denne ikke kan levere varerne. Undersøg derfor afbestillingsfrister, og kontakt evt. leverandøren for at lave en aftale.
Det kan samtidig være en god idé at forberede dig på tiden efter en evt. storkonflikt. Det kan du gøre ved at tjekke op på, hvad leveringsfristerne er på dine aftaler, så du ved hvad der gælder, når du har behov for at genbestille varer.
- Husk tjenesteydelser
Når det kommer til tjenesteydelser, fx konsulenter til et it-udviklingsprojekt, anbefaler SKI, at du taler med din leverandør. Lav en aftale om, hvad der skal ske under en evt. lockout. Måske de kan arbejde videre på dele af projektet i mellemtiden, eller måske de kan nå at finde et andet projekt, deres konsulenter kan arbejde på imens. Jo tidligere du reagerer, des større er sandsynligheden for, at I kan finde en god løsning sammen.
Læs videre her:
Sådan forbereder du dig på strejke og lockout i indkøbsafdelingen