Offentlige udbud – “oppe i Norge”

Det Norske Storting har enstemmigt vedtaget at etablere en ”ekspertenhed for offentlige anskaffelser” – pladseret udenfor hovedstaden Oslo. Men den beslutning faldt på ”stengrund” hos den forrige regering, som vores norske kollega Anbud365 i dag beretter.

ØNSKE OM KØB NORSK. Bag vedtagelsen i Stortinget lå håndteringen af en konkret sag, hvor et Hollandsk værft havde fået tildelt en opgave med at bygge et nyt forskningsskib til det norske Havforskningsinstitut. Valget af det udenlandske værft faldt ikke just i god jord, rent politisk.

Stortingets anvisning og intention var, at denne bevilling havde til formål at øge og fremme aktiviteter på et norske værfter. Stortinget gav også udtryk for, at offentlige udbud i størst mulig grad – når det handler om Norges internationale forpligtelser, skal tilrettelægges på en sådan måde, at det kommer det norske erhvervsliv til gode. Ikke mindst for at styrke de norske, maritime klynger.

OGSÅ NEJ FRA NY MINISTER. Den nye regering har nu også kigget på sagen. Men det gav heller ikke bid, som Anbud365, formulerer det. På den anden side afviste erhvervsminister Jan Christian Vestre ikke helt ideen i et svar på et skriftlig spørsmål fra Stortinget. Han henviste imidlertid til at Direktoratet for forvaltning og økonomistyring (DFØ) skal give  fornøden vejledning, der er tilpasset kommuner og amtskommuner.

Læs videre her: https://www.anbud365.no/regelverk/fortsatt-ingen-glodende-interesse-for-ny-ekspertenhet-for-offentlige-innkjop/?utm_source=Nyhetsbrev+fra+Anbud365&utm_campaign=22dccd456a-EMAIL_CAMPAIGN_2019_05_22_01_20_COPY_03&utm_medium=email&utm_term=0_580f3ce305-22dccd456a-175454618

Del dette med dit netværk: