OBS på vanetænkning
Opfordring til at fjerne foden fra udbudsbremsen
Artikel af Malene Jæpelt, politisk konsulent i Oplevelse og Velfærd. Også bragt i Politiken d. 21.04.17.)
Den offentlige sektor køber hvert år ind for milliarder af kroner. Det er alt fra komplicerede it-systemer til mælk i daginstitutionerne. Reglerne for, hvordan man må købe ind, har stor betydning for de offentlige indkøb, og dermed både for, hvad og hvor meget man kan få for pengene i den offentlige sektor.
Forventningerne var derfor høje, da den nye udbudslov trådte i kraft 1. januar 2016. Med den indførte politikerne mere fleksible udbud og bedre muligheder for dialog mellem indkøber og sælger. Det har længe været efterspurgt af offentlige indkøbere, og med den nye lov kan den offentlige sektor få bedre tilbud og bruge de offentlige kroner mere præcist.
Alligevel er loven ikke blevet en succes, og det giver stof til eftertanke.
I årevis har offentlige indkøbere i kommuner, regioner og staten efterlyst mere fleksible og såkaldt dialogbaserede udbudsregler. De bedste tilbud handler nemlig både om pris og kvalitet – og især om, at tilbuddene er skræddersyet til det, det offentlige rent faktisk har brug for.
Med den nye udbudslov blev der skabt klare regler for, hvordan virksomheder og det offentlige kan indgå en dialog i forbindelse med et udbud. Det er især hensigtsmæssigt, når der ikke er tale om hyldevarer som f. eks. printerpapir, blyanter eller en liter mælk. Indkøb af komplekse it-systemer er eksempelvis et felt, hvor de nye regler kan skabe stor værdi og medvirke til, at pengene ikke bruges forkert.
En tidlig dialog med de private leverandører kan eksempelvis bruges til at kvalificere kravspecifikationerne. Øget dialog giver også de offentlige indkøbere mulighed for at stille spørgsmål til eksempelvis, hvordan virksomhederne vil sikre, at tidsplanerne overholdes. Det kan være med til at forebygge fordyrende forsinkelser.
Det er blot to eksempler på, hvor fornyelserne i udbudsloven kan skabe værdi.
Det var derfor ventet, at det offentlige gjorde god brug af de nye muligheder. Det er imidlertid ikke tilfældet. En opgørelse fra Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen viser, at de offentlige indkøbere kun har brugt de nye udbudsregler i 174 af i alt 2.170 udbud i 2016. Det svarer til otte pct. af alle udbud. Det offentlige hænger altså stadig fast i de gamle udbudsformer i mere end ni ud af ti tilfælde.
De fleksible udbudsformer og øget dialog mellem virksomheder og det offentlige har også den fordel, at de kan skabe øget innovation og en mere effektiv udbudsproces. Samtidig kan dialogen føre til, at der opstår nye og brugbare ideer eller løsninger undervejs.
Tag virksomheden Medtronic, der leverer medicinsk teknologisk udstyr og sundhedsløsninger til den offentlige sektor. Hos dem ser man et stort potentiale i de fleksible udbudsformer. Virksomheden har derfor ændret sin forretningsmodel: Man er gået fra hovedsageligt at levere medicinteknisk udstyr, hvor prisen var det altafgørende parameter, til i langt højere grad at tilbyde integrerede sundhedsløsninger, hvor værdien både måles i forhold til patienterne og brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet.
Medtronic oplever, at samarbejdet med de offentlige indkøbere glider bedre, når der er dialog allerede i udbudsprocessen, så virksomheden kan få en forståelse af behovet hos indkøberne og på den baggrund tilbyde de mest målrettede løsninger. Behovene hos indkøberen fremstår ikke altid klart i et juridisk udbudsdokument, og jeg skal hilse og sige, at opgaven ikke bliver nemmere, hvis man ikke må tale med indkøberen undervejs. Det er netop de udfordringer, som de nye udbudsregler blev etableret for at håndtere.
De fleksible udbudsformer rummer derfor store muligheder for at skabe et frugtbart samarbejde mellem det offentlige og virksomheder på en måde, hvor der både skeles til kvalitet og pris. Det er en fordel for det offentlige og for de private, som slipper for at bruge rigtig mange ressourcer på udbud, hvor de rammer helt skævt. Dialogen har endda også gerne den fordel, at det øger private leverandørers incitament og lyst til at udvikle nye løsninger.
Men vi venter på, at de offentlige indkøbere fjerner foden fra bremsen, dropper vanetænkningen og udnytter de muligheder, som den nye udbudslov giver dem. Det vil være til gavn for det offentlige, de private virksomheder, samfundet og ikke mindst borgerne.
