Jamen, vi gør jo bare præcis som vi plejer …
Tendensen med at fastlægge urealistiske tidsfrister på offentlige udbud i sommerperioden forsætter uændret. I 2021 sendte de offentlige aktører 145 opgaver i udbud i ugerne 26-27. 63 pct. af disse udbud har indbygget en frist for afgivelse af tilbud senest i uge 32. Og det er som bekendt ugen lige efter skolernes sommerferie.
Det er et problem for både det offentlige, borgerne og virksomhederne, advarer Dansk Erhverv også i år. Konsekvensen kan være forringet konkurrence på grund af de urealistiske tidsfrister. Det er en ny analyse fra Dansk Erhverv der bekræfter, at de urealistiske tidsfrister også er et problem i år. Det er på alle måder uhensigtsmæssigt – og reelt forringer det konkurrencesituationen, siger Markedschef Morten Jung, Dansk Erhverv.
TILBUDSFRISTER ER ET PROBLEM. I starten af sommerferien (uge 26-27) bliver der ofte sendt opgaver i udbud fra de offentlige udbydere … vi kalder dem “sommerudbud”, lyder det fra DE. “Sommerudbud” – i sig selv, udgør ikke et problem. Problemet er de korte tidsfrister, der ofte følger med disse “sommerudbud”. Ca. 63 pct. af sommerudbuddene i 2021 har frist i sommerferien (uge 26-31) eller ugen lige efter (uge 32), hvor mange medarbejdere holder ferie. I år har vi registreret at der blev sendt 145 “sommerudbud” afsted, Det er 33 pct. færre end i 2020, men det er fortsat mange udbud i en ferieramt tidsperiode.
Markedschef Morten Jung, Dansk Erhverv vurderer, at tidsfrister i denne periode er urealistiske, fordi virksomhederne får svært ved at udarbejde det bedst mulige tilbud hen over sommerferien, når nøglemedarbejdere med stor sandsynlighed holder ferie. Hvis fristen udskydes til uge 33 eller senere, stiger sandsynligheden for, at virksomhederne har de rette medarbejdere tilgængelige, når de skal skrive tilbuddene.
TIDSFRISTER. Urealistiske tidsfrister kan medføre en forringelse af konkurrencesituation, hvor det offentlige og dermed borgerne, ikke får den højeste kvalitet til den bedste pris. Omvendt har virksomhederne med realistiske tidsfrister de bedste forudsætninger for at udarbejde det bedst mulige tilbud til opgaven. Det gør det lettere for det offentlige at vælge den rigtige leverandør, når tilbuddene er så fyldestgørende og retvisende som muligt. Det giver mest kvalitet for pengene, og samtidig bruges danskernes skattekroner på bedst mulig vis.
Sammenligning af sommerudbuddene i 2021 med 2020 viser, at andelen af udbud med urealistiske tidsfrister (uge 26-32) er faldet med 1 pct.-point. Det dækker dog over, at andelen af frister i den sidste uge af perioden (uge 32) er faldet med 7 pct.-point, mens udbud med frist i den første del af perioden (uge 26-31) er steget med 6 pct.-point, så det nu er halvdelen af alle sommerudbud.
HASTE UDBUD KOSTER. Når udbud hastes igennem – uden at tidsfrister sikres hensyntagen til sommerferien, er der er en klar risiko for relativt ringere tilbud – og det både i forhold til pris og kvalitet. Indkøbere vil have vanskeligere ved at koordinere samarbejdet mellem nøglemedarbejdere – som de reelt set køber ind for om tilvirkning af det bedst tænkelige tilbud. Derfor kan udbud med korte tilbudsfrister, være som at tisse i bukserne på en vinterdag. Vores analyse er et billede af indkøbsafdelinger ikke kobler deres aktivitet, med de, der købes ind til, men primært optimerer hensynene til deres egne administrative proces. Det giver kort og godt ringere konkurrence, lyder det fra Morten Jung, Dansk Erhverv.
