Bramsen: Departementschef fredet
IKKE MEGEN RETTIDIG OMHU. Hele 5 gange på et halvt år – fra maj til november var der mulighed for at reagere. Men Departementschefen i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel negligerede muligheden information om skandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Det fremgår af den redegørelse, som Forsvarsministeriet har lavet om sagen. Så langt tilbage som den 13. maj sendte Rigsrevisionen et brev om den undersøgelse, som i sidste uge fik skandalesagen frem i offentligheden.
Departementschef Ahrenkiel deltog i efteråret i en række møder, hvor emnet var på dagsordenen. 4. november fik han en mail med sagsnotatet. Og nej, den mail fik han ikke lige læst!
Fangede ikke lige sagens alvor?
– Mange klokker burde have bimlet og bamlet, men som jeg forstår det, går sagens alvor og indhold ikke op for departementschefen. Der er ikke nogen tvivl om, at sagen er håndteret dårligt fra ende til anden, siger Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og anfører, at Thomas Arhenkiel ikke fangede sagens alvor.
FREDNING? – Hovedansvaret er hos koncernstyringschefen, og man skal rette pilen hen, hvor den hører til. Den store viden om sagen har været hos koncernstyringsdirektøren. Men det ændrer ikke ved, at det har været skidt håndtering, siger Trine Bramsen, og alligevel vælger hun så at frede Thomas Ahrenkiel.
Koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen er blevet fritaget for tjeneste. To direktører i Forsvarsministeriet og ministeriets ejendomsstyrelse er sat fra bestillingen. Også direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer er blevet fritaget for tjeneste, fortalte forsvarsministeren på dagens pressemøde.