Billig vs kvalitet

“Billigt kan være dyrt! Vi skal væk fra den grundlæggende tankegang
om, at det er bedst altid at vælge den billigste løsning og i stedet bruge
mere omtanke”
Markedsdirektør Mette Feifer i Weekendavisen

Dansk Erhverv: Vi skal væk fra den grundlæggende tankegang om, at det er bedst altid at vælge den billigste løsning og i stedet bruge mere omtanke. Staten bruger hvert år bunker af penge på it-projekter og indkøb. Det er faktisk milliarder af kroner, som vi taler om.

Pengene, som vi selvfølgelig bruger, fordi mere it og digitale løsninger giver gevinst i form af, at tingene kan gøres bedre og hurtigere, hvilket kan give store besparelser på den lange bane. Ofte hører borgerne kun om disse, når det af en eller anden grund ikke går så godt. Når vi nu som samfund bruger så mange penge på området, som det er tilfældet (og i det hele taget hver gang, skatteborgernes penge er involveret), så bør vi også se på, om vi gør det godt nok. Om vi måske kan undgå nogle af de tilfælde, hvor det går mindre godt.

Det med it-projekter, som går mindre godt, var på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm for nylig. Her luftede Lars Frelle-Petersen, der dengang var direktør for Digitaliseringsstyrelsen, en kritik af it-leverandørerne. De lover guld og grønne skove og byder ind med en skarp, lav pris for at få en kontrakt i hus. Med den konsekvens, at kvaliteten kommer til at tage bagsædet i forhold til pris.

Det er en interessant udmelding. Vi opfordrer på den baggrund Lars Frelle-Petersen til i sin nye stilling som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet at sætte sig i spidsen for, at offentlige udbud fremover udformes, så kvaliteten sættes i højsædet.

For man kunne jo også sige, at nogle gange får man mere for sine penge, hvis man betaler lidt mere. Hvis jeg køber et par meget billige bukser, så har jeg ikke en forventning om, at bukserne holder i lige så lang tid som et par, der koster det dobbelte. Hvis de billige bukser så holder et år, og de dobbelt så dyre i fem, så har jeg fået mere for pengene ved at købe de »dyre« bukser. Og så er der jo også lige den ting, at de »dyre« bukser formentlig er rarere at have på end de billige. Så ikke alene holder de dyrere bukser længere, de er også bedre i brug.

“Vi opfordrer på den baggrund Lars Frelle-Petersen til i sin nye stilling
som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet at sætte
sig i spidsen for, at offentlige udbud fremover udformes,
så kvaliteten sættes i højsædet.”

Det samme gør sig gældende i statens indkøb af it. Når man her skal have mere for pengene, så er det vigtigt at tænke langsigtet. Man skal ikke bare se på her-og-nu-prisen, men i stedet foretage en vurdering af den kvalitet, som man får og den afledte værdi heraf. Måske det lidt dyrere tilbud er hurtigere, så man løbende sparer medarbejdernes tid, som så kan bruges til noget andet fornuftigt.

Og udbudsloven giver faktisk god mulighed for netop dette. Det er muligt at inddrage både indkøbets totalomkostning og de såkaldte livscyklusomkostninger, som er de omkostninger, der ligger uden for selve brugs-eller kontraktperioden.

Der er også mulighed for, at man går i dialog med markedet forud for indkøb, så man kan blive skarpere på, hvad markedet kan tilbyde, og hvad der bedst tilgodeser ens ønsker. Dialogen gør det også muligt for virksomhederne bedre at målrette deres tilbud, så de passer bedst muligt til kunden, som altså her er staten.

Det kunne jo for eksempel være, at man via dialogen får sat fokus på, at driftssikkerhed er et væsentligt kvalitetskriterie for staten.

Vi skal væk fra den grundlæggende tankegang om, at det er bedst altid at vælge den billigste løsning og i stedet bruge mere omtanke. For ganske som i den private husholdning kan det vise sig, at det i sidste ende er dyrt at vælge den billigste model

Indlæg bragt i Weekendavisen 28. juli 2017 – redigeret 1. aug 2017, Dansk Erhverv