Rockwool når 2030-mål i år

KLIMAGOD-HISTORIE: Vi har investeret over 500 mio. kr. i effektivisering og omstilling på de danske fabrikker – og nu er vi klar, lyder det fra Rockwool.

I løbet af de sidste 5 år har vi firedoblet antallet af ingeniører i vores udviklingsafdeling. I dag har vi 50 ingeniører, som har arbejdet på at udvikle de fleksible løsninger, som skal gøre produktionen af stenuld uafhængig af fossile brændsler, og dermed omstille vores produktion i hele verden til at være mere klimavenlig. Vores skift til biogas giver en stor reduktion i udledningen af CO2, fordi vores udgangspunkt er stort. Vores produktion er blandt de mest energiintensive i landet – og derfor sker der noget, når vi omstiller den til grøn energi fra den ene dag til den anden. I Danmark alene, en reduktion på helt præcist 110.000 tons CO2 årligt set i relation til det, vi udledte i 1990.

Det er en af Danmarks allerstørste udledere af CO2, der med ét slag, skifter til en langt mere grøn produktionsform. Rockwools produktion er meget energikrævende produktion. De store ovne på virksomhedens to danske fabrikker, har været forsynet med sort energi. Det er der lavet om på. Det er fuldstændigt ændret. Begge fabrikker overgår nu til biogasanvendelse. På den vis når  virksomheden over 70 procent CO2-reduktion allerede i 2021 (ift. 1990). Med andre ord når Rockwool sin del Danmarks fælles klimamål i god tid før 2030.

BÆREDYGTIG SATSNING. Det er ikke bare en omstilling, virksomheden gør fra den ene dag til den anden. Forud er gået årtiers ingeniørkunst og innovationsprocesser for at udvikle helt nye smelteteknologier, der gør det muligt at bruge vedvarende energikilder. Virksomheden har de sidste 10 år investeret over 500 mio. kr. i moderniseringen af de danske fabrikker, der har fungeret som testlaboratorie for udviklingen af den nye teknologi. Omlægningen til fossilfrie energikilder er en vigtig milepæl i den grønne satsning.

https://www.rockwool.dk/baeredygtighed/

Del dette med dit netværk: