Milliardtab til fjernvarme
Det sker, når denne sektor mister et mangeårigt tilskud til at drive værkerne. Folketinget har vedtaget, at fjernvarmeselskaberne mister 1,5 milliarder kroner i 2019. For den enkelte fjernvarmekunde vil det typisk betyde en stigning i den årlige regning på 4.300 kr, skriver Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke (foto) i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Bortfaldet af tilskud falder tidsmæssigt sammen med, at samme fjernvarmeværker også skal effektivisere for 0,5 milliard kroner i 2020. Det giver slet ikke mening, siger Fjernvarmens forening.
Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme: – Tilbage i 2004 vedtog Folketinget at indføre et såkaldt grundbeløb for landets kraftvarmeværker, som kompensation for, at el derefter skulle sælges på det frie marked. En af forudsætningerne var, at elprisen ville stige over årene, og at selskabernes økonomi derfor ville være på plads efter 15 år. Nu udløber de 15 år snart, nærmere bestemt med 2018. I mellemtiden har samme Folketing ydet støtte til at opstille ganske mange vindmøller. Dermed har vi fået ekstra elproduktion til en øget konkurrence i markedet. Resultatet er markant faldende elpriser, særligt de seneste år. Kraftvarmeværkerne er derfor hårdt trængt, selvom de fortsat forventes at levere høj forsyningssikkerhed ved at overtage elproduktionen, når det ikke blæser.
Med 2018 bortfalder det såkaldte grundbeløb, som værkerne modtager for at være klar til elproduktion. Samlet set betyder det, at værkerne mister 1,5 milliarder kroner, hvorfor fjernvarmeprisen bliver dyrere, når der ikke længere er indkomst fra elproduktionen eller elberedskabet. For den enkelte fjernvarmekunde vil det typisk betyde en stigning i den årlige regning på 4.300 kr. Og for forsyningssikkerheden vil vi risikere lukninger af 250 decentrale kraftvarmeværker.
Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme: – Fra Dansk Fjernvarmes side har vi rejst denne problemstilling over for skiftende regeringer og Folketinget. Der lyttes, men reageres ikke; grundbeløbet fjernes, selvom den afgørende forudsætning, nemlig de stigende elpriser, ikke har fundet sted. Samme Folketing vil gerne gøre fjernvarmesektoren mere effektiv. Derfor forhandles der netop nu om et nyt system med benchmarking og dokumentation, for at fjernvarmeselskaberne i 2020 kan blive for 0,5 milliard mere effektive. Det er sådan set fair nok.
Men den helt store udfordring er det tidsmæssige sammenfald. 2019 bliver et skrækkeligt år for fjernvarmesektoren og fjernvarmekunderne, når de manglende 1,5 milliarder kroner betyder lukning af kraftvarmeenheder, stigende varmepriser og markant ændrede vilkår. 2019 bliver nemlig også det år, hvor selv samme selskaber skal gennemføre effektiviseringer for 0,5 milliard kroner på de samme anlæg, som lukkes ned og på de samme varmepriser, som eksploderer med 4.300 kr. for hver kunde. Det giver slet ikke mening.
Der arbejdes med en række initiativer for at sikre overlevelse af de vigtige elproducerende kraftvarmeenheder. Der arbejdes med omlægning af afgifterne til en grøn fremtid, og der arbejdes med ny regulering af fjernvarmesektoren. Det vil være fornuftigt, om alle disse initiativer kan falde på plads og blive implementeret, før man lægger et tungt effektiviseringskrav på sektoren. For det giver kun mening at stille krav over for morgendagens fjernvarmesektor og ikke fortidens.
