Har kraftværker drevet priskartel?
Energinet, det selvstændige statslige selskab, som ejer og driver den dansk energiinfrastruktur. mener, at virksomheden Effekthandel og en række kraftværker i Jylland har drevet et priskartel på det danske elmarked. Ifølge EnergiWatch er Energinets udgangspunkt et notat, der blev skrevet i 2021. Dette notat slår fast, at straffen kan være såvel bøde som fængselsstraf.
Det er advokathuset Bech-Bruun der står bag notatet for Energinet, der på baggrund af dette anmeldte Effekthandel og de involverede kraftværker til konkurrencemyndighederne.
Konkurrencerådet har endnu ikke taget stilling, om der skal tages retlige skridt mod de involverede selskaber. Dette besluttes på et møde i rådet senere i november, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til mediet. Rådet ønsker således eller ikke offentligt at forholde sig til notatet fra Bech-Bruun. Jens Gormsen, kontorchef i Konkurrencecenter for Byggeri, Energi og Transport, som betjener Konkurrencerådet: – Konkurrencerådet har endnu ikke taget stilling til sagens videre forløb, herunder om der vil blive indledt sag med henblik på bøde,” udtaler Jens Gormsen til EnergiWatch.