Grøn støtte skaber vækst
Støtte til grøn teknologiudvikling skaber vækst og arbejdspladser
DAMVAD Analytics og MUUSMANN har i foråret gennemført en omfattende evaluering af det statslige Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der netop er blevet offentliggjort.
Evalueringen viser bl.a., at mere end 9 af 10 støttede projekter når deres mål, og at programmet stimulerer private investeringer i udviklingen af nye, grønne energiteknologier. EUDP bidrager også til markant øget omsætning blandt virksomheder, der modtager støtte, og understøtter dermed vækst og beskæftigelse i Danmark.
Du kan se Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen her https://lnkd.in/gnNsKK7, mens evalueringen er tilgængelig på EUDP’s hjemmeside med følgende link https://lnkd.in/gsV2hMv