Domme i ATEA-sag
De blev kendt skyldige i at have modtaget bestikkelse fra nordens største it-leverandør, Atea. Det fortæller finans.dk.
Ifølge Ritzau har to fået ubetinget fængsel på henholdsvis fire måneder og 2 måneders fængsel, mens den sidste har fået en betinget dom og 40 timers samfundstjeneste.
Dommene angik tre offentligt ansatte i DSB og Københavns Kommune, der ifølge bagmandspolitiet havde fået gaver i form af gigantiske rabatter på blandt andet iPads, telefoner og computere. Dommen kan få betydning for en stribe sager, der bliver ført ved retten i Glostrup de kommende måneder.
Sagerne handler i bund og grund om det samme: Alle har modtaget it-udstyr og elektronisk udstyr privat fra Atea enten til spotpris eller gratis, og de blev opdaget under efterforskningen af en endnu større sag om bestikkelse af centrale it-indkøbere i Region Sjælland fra 2015.
Regionssagen – eller hovedsagen – er endnu under efterforskning, og der er altså stadig ikke rejst tiltaler i denne. Den reelle værdi var 44.272, mente bagmandspolitiet. I den mindste sag havde vedkommende betalt 2000 kroner for udstyr, der var 10.000 kroner værd. Juraprofessor på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted mener, at der er tale om hårde domme. – Det er ganske strenge domme, når man tager beløbene i betragtning, men det hører med til billedet, at der ikke er mange sager om korruption i Danmark, så det er lidt ubetrådt land, siger han iflg Finans.dk.
Der er rejst tiltaler mod yderligere ni offentligt ansatte, og derudover er der rejst sigtelser mod endnu 14 modtagere af bestikkelse og mod seks betalere i skikkelse af sælgere med tilknytning til Atea.
Bestikkelse straffes med op til seks års fængsel, og både modtager og betaler kan straffes, hvis retten kommer frem til, at der er tale om ulovlig bestikkelse.