BlueKolding, tysk design hæder
“Exellent Product Design – Energy”. En German Design Award 2020 fra det tyske designråd, der har kåret BlueKolding for at udnytte spildevandet fra Koldings husstande til at opvarme Alfabos 83 ungdomsboliger i det orange hus i Kolding Åpark.
Det er BlueKolding, Kolding Kommunes miljø-, energi- og klimaselskab, der har modtaget tysk hæder. Dette for selskabets banebrydende arbejde med at udnytte varme i spildevand. Den tyske hæder gives for BlueKoldings alternative opvarmning af boliger, hvor varmen i radiatorerne og vandhanerne alene kommer fra det spildevand, som ellers ville blive ledt ud som lunkent vand i Lillebælt.
Prisoverrækkelsen finder sted i februar, men BlueKolding har fået lov til at omtale den internationale hæder allerede nu. – Vi er megastolte, siger direktør Per Holm til JV. Tyskerne har fået øje på BlueKoldings nytænkning via international omtale. Den måde, BlueKolding arbejder på, er nemlig med jævne mellemrum omtalt i internationale medier og fagblade, når Kolding-virksomheden har haft besøg af udenlandske gæster, fortæller Per Holm. – Med den tyske pris får vi langt nemmere ved at komme ud og vise hele verden, hvordan vi arbejder med spildevand som råstof, og det er jo den type af løsninger, som verden har brug for af klimamæssiger årsager, siger BlueKolding-direktøren til avisen.
Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi arbejder for en verden, hvor intet går til spilde. Derfor er vi stolte, når vores måde at løse klima- og energiudfordringer på kan inspirere andre. Og vi bliver ikke mindre stolte, når inspirationen rækker ud over Danmarks grænser. Jo større udbredelse – jo større forskel kan vi gøre. – Vi har retænkt en kendt teknologi. Vi bruger bare spildevand i stedet for jord. Spildevandet bliver ganske enkelt til fjernvarme, som sendes ind i det orange hus med en temperatur på 60 grader, forklarer Per Holm.
BlueKolding har tidligere modtaget en Danish Design Award-pris for sit projekt