Bilimportører: Trods fordobling af ladestandere … mange flere tak!
Antallet af ladepunkter i Danmark blev fordoblet i forhold til juli sidste år. Med det stigende salg af elbiler er det også tiltrængt med fortsat flere ladestandere, da behovet for ladestandere kun bliver større i fremtiden. – Det er positivt at der kommer flere ladepunkter per bil, både for elbilisterne og for den grønne omstilling af bilparken. Ansvaret for den nødvendige ladeinfrastruktur ligger i høj grad ved kommunerne, hvor der i nogle kommuner er stort behov. Der er en stor opgave i at få udbredt flere offentlige ladestandere til de borgere, der ikke har mulighed for opsætning af en privat ladestander. Sådan siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Antallet af offentlige lynladepunkter steg med 107 procent fra 613 offentlige lynladepunkter i juli 2022 til 1.266 offentlige lynladepunkter i juli 2023. I samme periode steg antallet af elbiler på de danske veje med 66 procent. Dermed var væksten blandt ladepunkter større end stigningen i antallet af biler, hvilket er betyder, at biler konkurrerer om hvert ladepunkt.
Fordoblingen af antallet af ladestandere betød, at der ved udgangen af juli var 11,1 elbiler per offentligt tilgængeligt ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra juli 2022, hvor der var 13,5 elbiler per offentligt tilgængeligt ladepunkt. Udviklingen fra juli 2022 til juli 2023 betyder derfor bedre vilkår for elbilisterne, da opladningen af bilen er blevet nemmere.