Farvel til Læsø
Johan Norden fratræder efter eget ønske som kommunaldirektør i Læsø Kommune. Han har besluttet at opsige sin stilling på grund af længerevarende sygdom.
Johan Norden: – For en lille kommune som Læsø er det nødvendigt, at kommunaldirektøren er til stede og arbejder på fuld kraft. Det kan jeg desværre ikke leve op til længere, da jeg er blevet ramt af sygdom af længere varighed. Det er en ærgerlig beslutning, for jeg har været rigtig glad for at være i kommunen. Men jeg føler, at det er det eneste rigtige at gøre af hensyn til kommunen og de ansatte.
– Jeg har stor respekt for, at Johan Norden har truffet den beslutning af hensyn til kommunen. Og kommunalbestyrelsen vil gerne rette en stor tak for den indsats, som er ydet for Læsø Kommune i de seneste 2 år som kommunaldirektør. Vi ønsker ham god bedring og alt godt i fremtiden, siger Borgmester Tobias Birch Johansen.