Ny væksthus direktør
i Liselotte Hohwy Stokholm har formået at sikre, at der fortsat har været fuld damp på kedlerne for at levere høj kvalitet til hovedstadsregionens ambitiøse vækstvirksomheder og iværksættere. Selvom det har været hektisk, har det givet mod på mere, og hun valgte derfor at søge stillingen. – Der er rigtig mange spændende opgaver og udfordringer i Væksthus Hovedstadsregionen, især arbejdet med at få forankret Greater Copenhagen. Og så er der en enorm viden og en række kompetente medarbejdere, som jeg synes, det vil være interessant at lede til at skabe endnu bedre resultater. Jeg ser at Væksthuset står med stærke kort på hånden for at være en central spiller i et erhvervsfremmesystem, der skal skærpes for at give de ambitiøse og potentielle virksomheder de bedste tilbud, siger Liselotte Hohwy Stokholm, kommende direktør i Væksthus Hovedstadsregionen.
Der er ingen tvivl om, at Væksthus Hovedstadsregionen rent politisk står foran et vigtigt stykke arbejde med at fastholde sin styrkeposition som knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og være en vigtig spiller i at få Greater Copenhagen realiseret. Derfor er bestyrelsesformand i Væksthuset, Henrik Rasmussen, også meget tilfreds med at kunne fastansætte Liselotte Hohwy Stokholm.
– Vi får i Liselotte en kompetent direktør og leder, der har en rigtig god forståelse for den politiske dagsorden, men samtidig også har erfaring og viden fra det private erhvervsliv. Ansøgerfeltet var utrolig stærkt, hvilket vidner om, at Væksthuset er kendt og anderkendt, hvilket jeg naturligvis glæder mig over. Når det er sagt har Liselotte fra første dag som konstitueret direktør vist handlekraft, overblik og engament, hvilket i sidste ende gjorde valget oplagt, udtaler Henrik Rasmussen, bestyrelsesformand i Væksthus Hovedstadsregionen.